Skifter fokus fra rentestigninger til blød landing?
August har efter min mening budt på et skift i markedernes fokus. Fra i flere måneder at have fokuseret på risikoen for stigende korte og lange renter, hvad vi jo også har set, skiftede fokus i august. En markant stigning i den lange rente i starten af august blev afløst af et fald, i takt med at enkelte indikatorer fra arbejdsmarkedet indikerede en afmatning. Det var medvirkende til at ændre debatten om nødvendigheden af yderligere renteforhøjelser i USA, også selv om FEDs formand Powell på Jackson Hole konferencen gjorde en dyd ud af at fortælle, at banken fortsat er data afhængig. I USA vil det blive en kombination af arbejdsmarkedsstal og inflationstal, der afgør retningen, mens det i Europa udelukkende bliver inflationstallene.
Skal renterne op eller ned hvis vi får en blød landing?
Diskussionerne har været mange gennem september. En af de væsentligste er, hvad der skal ske med de lange renter, hvis vi får en blød landing i USA, og der bliver udsigt til lavere korte renter. Indtil september var de fleste overbevist om, at de lange renter ville falde, når vi var tæt på rentenedsættelser. Som jeg argumenterede for i sidste månedsskriv, er det ikke nødvendigvis tilfældet, det er nu ved at blive et tema i markederne. Lavere vækst giver større budgetunderskud og en øget gæld. Når centralbankerne samtidigt generelt er i gang med at nedbringe deres balancer via salg af obligationer, øges udbuddet af obligationer til salg i markedet. Dertil kommer frygten for, at de større landes rating nedjusteres (kan snart blive aktuelt for USA), hvilket betyder at investorer kræver en større risikopræmie. Indtil videre er der ikke tegn på panik i markederne, normalt ville kreditspænd begynde at udvides i en sådan situation, det er ikke tilfældet endnu, men hold et vågent øje på om det sker. Det kan være en indikation af at usikkerheden breder sig.
Gældsloft udskudt – øget geopolitisk usikkerhed?
Det lykkedes i sidste øjeblik at undgå en nedlukning af den amerikanske offentlige sektor. Der er indgået en aftale, som flytter deadline for en ny aftale til medio november. Normalt ville jeg ikke være så bekymret for dette, da der normalt kan være stor uro op mod deadlines, men det lykkes stort set altid at indgå en aftale, hvorfor det heller ikke påvirker markederne. Denne gang kan det dog blive anderledes, idet en aftale kan blive betinget af mindre militær hjælp til Ukraine, hvilket kan skabe geopolitisk usikkerhed. Ikke mindst i en situation hvor flere østeuropæiske lande genovervejer deres bidrag. Det kan blive et tema gående ind i fjerde kvartal.
I Europa er der også tegn på, at de offentlige underskud igen bliver et tema. Lav vækst, stigende underskud på de offentlige finanser, øgede rentebetalinger på gælden er blot nogen af de ting, der vil ramme, ikke mindst de svageste lande i Europa. Det bliver et af de store temaer i den europæiske politiske debat.
Inflationen på vej ned, men ikke hurtigt nok for centralbankerne
De seneste inflationstal fra USA og Europa viser lavere stigningstakter for både headline inflation og for den underliggende inflation. De seneste stigninger i olieprisen gør dog, at det går langsommere end håbet på. I USA venter vi fortsat på, at huslejerne skal trække inflationen ned, og i Europa er det pt. kun energipriserne der trækker ned, de øvrige grupper ligger fortsat højt. I den situation er det svært at argumentere for, at centralbankerne skal reducere renterne. Høgene kan fortsat argumentere for at yderligere renteforhøjelser, for netop at få knækket inflationen.
Arbejdsmarkedet fortsat meget stærkt
Der er fortsat ingen tegn på at ledigheden vil stige i de kommende måneder, hverken i USA eller Europa. Der meldes fortsat om mangel på arbejdskraft, på trods af aftagende vækst, men virksomhederne er endnu ikke nået dertil, at de tør reducere antallet af ansatte. Det vil være stort set umuligt at finde ny arbejdskraft, hvis økonomien vender igen.
I USA er antallet af personer der søger om understøttelse fortsat meget lavt, og antallet af nye jobs er fortsat over niveauet på 100.000 personer om måneden, det niveau skal vi under for at presset lettes.
I Europa er ledigheden også rekordlav, og de politiske diskussioner går mere på, hvordan vi kan øge arbejdsudbuddet i årene fremover, end frygten for stigende ledighed i en situation med risiko for recession. Den demografiske udvikling i Europa betyder, at der kommer til at mangle arbejdskraft i hele Europa i de kommende år, hvorfor ledigheden ikke vil stige ret meget, selv om der vil være lav vækst gennem lang tid. Det bliver et stort problem at finde kvalificeret arbejdskraft.
Får vi snart en vending i fremstillingsindustrien?
De seneste PMI tal viser at der er tegn på en bund i de globale manufacturing PMI-indeks. Det kan være de første tegn på, at det begynder at gå bedre for industrien globalt. Indeksene er fortsat under indeks 50 og viser derfor fortsat tilbagegang, men en vending vil være positivt for sentiment, og dermed også for virksomhederne, som igen kan producere til lager. Virksomhederne bør være så langt i deres tilpasning efter Covid og renteforhøjelser, at de kan begynde at tænke mere langsigtet igen.
Kina under radaren
Jeg har i mange år fokuseret meget på udvikling i kinesisk økonomi og deres indflydelse på verdensøkonomien. Derfor er det mærkeligt at det efterhånden ikke fyldes noget i debatten. Tilsyneladende har de så travlt med at løse deres interne problematikker, at indflydelsen på den globale økonomi aftager hurtigt. Et godt eksempel på det er den andel af varer som USA importerer fra Kina, som er aftaget betydeligt gennem de seneste år. Håbet om at de offentliggør en stor økonomisk pakke, som kan stimulere den globale efterspørgsel, aftager dag for dag. Derfor udgør den største trussel fra Kina i dag et eventuelt angreb på Taiwan.
Har vi overstået skuffelsen fra september?
De seneste 4 år har S&P indekset vist fald i september for derefter at rette sig i fjerde kvartal, spørgsmålet er om det også vil ske i år? Jeg tror fortsat på volatile markeder i de kommende måneder, ikke mindst fordi der er så mange usikkerhedspunkter. Balancen mellem afkastene på obligationsmarkedet og aktiemarkedet taler for, at der kommer større rotation blandt aktieklasserne, afhængigt af hvilke temaer der driver markederne. Indtil videre tales der ikke særligt meget om afkastforventninger til 2024, men det kan blive en afgørende parameter, hvis virksomhederne er for forsigtige i deres forventninger. Derfor bliver der meget interessant at se regnskaberne for tredje kvartal som snart begynder at indfinde sig.