PÅ MANGE MÅDER EN KOPI AF SEPTEMBER, OG SÅ IKKE ALLIGEVEL
Bo Overvad Chief Economist
Geopolitik og politik i fokus
De geopolitiske udfordringer er fortsat til stede. Ruslands angreb på Ukraine fortsætter, dog med behersket succes, men de afledte effekter på energi- og fødevarer-priser giver fortsat anledning til bekymring.
Nye regeringer i England og Italien skabte ligeledes bekymring, men tilsyneladende har man begge steder lært ikke at provokere de finansielle markeder, sandsynligvis efter at have set reaktionen over på den tidligere engelske premierministers finanspolitiske plan.
Centralbankerne fortsatte med at hæve renterne som følge af den høje inflation, men der anes et skift i retning af, at man går fra automatpilot til at være data afhængige, måske første skridt i retning af, at tempoet i renteforhøjelserne aftager. Det var den måde markederne valgte at fortolke pressemøderne i oktober, hvorfor der igen kom lidt optimisme ind i aktiemarkederne.
Centralbankerne fortsat bange for ikke at gøre nok
Den europæiske centralbank satte de officielle renter op med 0,75 pct. point til 1,5 pct. Det var fuldt ud som ventet. Dertil kommer, at markederne fortsat forventer mellem 0,5 og 0,75 pct. point stigninger på de kommende møder i både ECB og FED. Men herefter er der skabt tvivl om, hvor megen vægt, der vil blive lagt på de indkomne data? Jeg kan godt forestille mig, at begge banker på det kommende møde begynder at blive bløde i knæene og indikerer, at kommende renteforhøjelser vil være helt afhængige af de indkomne nøgletal.
Flere af de øvrige centralbanker rundt i verden har overrasket ved ikke at hæve renterne lige så aggressivt, hvilket jo er et klart signal om, at de allerede gennemførte stigninger begynder at bide, både vækstmæssigt, men også inflationsmæssigt.
Renteforhøjelser er stort inddiskonteret i de lange renter, hvorfor en gennemførelse af disse forventes at få begrænset effekt i de kommende uger.
Inflationen svær at knække
På trods af lavere energi og fødevarepriser er inflationen fortsat ikke knækket, men jeg vurderer, at vi er meget tæt på toppen. I USA er det fortsat høj efterspørgsel, der trækker, men lavere aktivitet og basiseffekter vil få inflationen ned i de kommende måneder. Selvfølgelig med det forbehold, at energipriserne ikke igen stiger voldsomt.
De europæiske inflationstal overraskede endnu engang negativt, primært de tyske tal bliver trukket op af energikrisen og afledte effekter herfra. De spanske inflationstal har været faldende de seneste par måneder, primært som følge af en hurtigere tilpasning til verdensmarkedspriserne. Med samme argumenter som i USA, tror jeg på lavere inflationsrater i de kommende måneder.
Den største joker når det kommer til, hvor hurtigt inflationen vil aftage er, hvor hurtigt væksten aftager og ledigheden stiger.
Klare tegn på lavere vækst i fjerde kvartal
Væksten overraskede positivt i tredje kvartal, hvor der var positive vækstrater i USA, Europa og Kina. Det kan være medvirkende til at forklare, hvorfor mange selskaber oplevede en fornuftig indtjening i kvartalet. De første indikationer af udsigterne for væksten i fjerde kvartal er ikke positive. USA klarer sig fortsat bedst, men her viste ISM indekset, at industrien oplever stagnation og dertil kommer, at boligmarkedet er gået fuldstændig i stå de seneste måneder. Serviceindustrien viser fortsat pæn aktivitet, men rentestigningerne vil også begynde at påvirke de sektorer, der indtil videre har klaret sig pænt. Det er derfor utrolig vigtigt at holde øje med udviklingen på arbejdsmarkedet, idet det er nøglen til, hvornår afmatningen slår fuldt igennem.
I Europa peger alle nøgletal på, at fjerde kvartal vil vise negativ vækst. PMI-tal for både industri og servicesektor, samt Europa kommissionens indeks for vækstudsigterne viser negativ vækst. Forbløffende nok er ledigheden fortsat lav, og også her vil en stigning være et afgørende signal om, at renteforhøjelserne virker og efterspørgslen aftager.
Kina er gået under radaren et stykke tid, men også her kæmpes for at holde væksten oppe. Covid-19 nedlukninger forstyrrer fortsat og dertil kommer, at ejendomssektoren skranter. Genvalget af Præsident Xi forventes ikke at betyde, at den økonomiske politik ændres i en mere ekspansiv retning.
November – politisk fokus
Midtvejsvalget i USA i november ventes at medføre et delt parlament, hvilket betyder, at præsident Biden får svært ved at gennemføre større tiltag i de kommende to år. Det kan betyde stop for flere finanspolitiske lempelser, hvilket de finansielle markeder sandsynligvis vil se på med positive øjne. Efter valget bør den politiske situation derfor få mindre bevågenhed på de finansielle markeder, i hvert fald for en tid.
Præsident Xi fik sin stort set enevældige magt i Kina i de næste 5 år. Der blev renset ud blandt de ledende i centralkomiteen, så der ikke længere er kritikere tilbage. Planerne for de kommende år er at udvikle nye teknologier, så Kina bliver førende på det teknologiske område. Hvad der derudover bliver prioriteret, vil blive meddelt løbende. Forholdet til Europa og USA vil blive afgørende for Kinas muligheder for fortsat vækst, hvorfor signaler herom vil være af stor betydning.
Endelig vil der være fokus på den politiske udvikling i Europa. Indtil videre har der været sammenhold i forhold til indsatsen i Ukraine, men jo tættere vi kommer på vinteren, jo mere kommer forskelle i energiafhængighed til syne, hvilket kan give politiske dønninger.
Tegn på en opbremsning af renteforhøjelserne fra centralbankerne i løbet af november, vil kunne understøtte positive aktiemarkeder. Derfor er det vigtigt at holde et vågent øje på, hvad de forskellige medlemmer af henholdsvis FED og ECB melder ud.
De vigtigste nøgletal at holde øje med i november, er de tal der kommer fra arbejdsmarkedet. Enhver svækkelse her vil øge håbet om, at rentestigningerne kan dæmpes.