NOVEMBER – LETTELSENS SUK GIK GENNEM MARKEDERNE
Bo Overvad Chief Economist
Tegn på lavere vækst – men ikke noget kollaps som frygtet
Generelt har de økonomiske nøgletal være bedre end frygtet. Afmatningen er klar både i USA og i Europa, men den er ikke kommet så hurtigt og markant som markederne frygtede da energipriserne var højest.
De amerikanske nøgletal viser, at bygge- og anlægssektoren er den hårdest ramte, hvilket også er naturligt efter massive rentestigninger over det seneste år. Senest har både fremstillingsindustrien og serviceindustrien indikeret lavere vækst, men ikke et fald som endnu har betydet et svagere arbejdsmarked. Forventningerne til udviklingen i 2023 har derfor rykket sig lidt i retning af, at vi måske ser en afbøjning mod lavere vækst, men ikke recession. Det vil være et positivt scenarie, idet FED derfor ikke behøver at fortsætte de store renteforhøjelser for at få inflationen ned igen. Faktisk har de seneste inflationstal fra USA været en positiv overraskelse, idet den er faldet hurtige end forventet.
Afgørende for afmatningen i USA bliver arbejdsmarkedet, som er meget stramt. Der er fortsat masser af ledige jobs, men de ugentligt job tal tyder på, at presset er ved at forsvinde, hvilket vil være et vigtigt skridt for at dæmpe frygten for store lønstigninger, og dermed inflation.
I Europa har meget tydet på, at recessionen kunne blive dyb. Ikke mindst de store energiprisstigninger grundet krigen i Ukraine har været frygtet. De seneste PMI tal tyder dog på en opbremsning i nedturen, selvom de fleste europæiske økonomier er ramt. De seneste to måneder har der været mindre stigninger i PMI-indeksene.
Inflationstallene i Europa har været meget høje i lang tid. Nu er der dog tegn på, at kurven også her er knækket. Lavere energi og fødevarepriser vil fremad rettet være med til at trykke priserne, men også producentpriserne viser nu en hurtigt aftagende årsstigningstakt. Afhængigt af om ECB vælger at tro på, at den udvikling kan fortsætte, er det måske den måske mest afgørende faktor for mindre renteforhøjelser. Den seneste dollarsvækkelse vil også være positivt for inflationsudviklingen i Europa, hvis den fortsætter.
Også i Europa er arbejdsmarkedet afgørende. Som i USA er arbejdsmarkedet stramt, og de seneste tyske overenskomster har udmøntet sig i pæne lønstigninger, som måske kan give anledning til bekymring. Det lave vækstniveau peger dog på, at ledigheden af sig selv vil stige i de kommende måneder, hvorfor frygten måske er overvurderet.
Den kinesiske vækst er pt. præget af de mange nedlukninger for at hindre spredning af Covid. Senest har centralbanken dog nedsat reservekravene til bankerne for at få gang i udlånene. På sigt vil det være afgørende for Kina at få løftet væksten op på 4-5 pct., for at undgå usikkerhed på arbejdsmarkedet. På den helt korte bane er det positivt for de globale råvarepriser idet Kina importerer mindre end ellers, men på længere sig rammer det også efterspørgslen efter vestlige varer.
Centralbankerne på afbøjningskurs
Referaterne fra de seneste møder i både den amerikanske og den europæiske centralbank giver anledning til at tro på lavere renteforhøjelser gående ind i 2023.
Den amerikanske centralbank, FED, skriver i referatet, at man nu vil begynde at se på de samlede allerede gennemførte rentestigninger. Det kan tyde på, at vi måske allerede fra december kan tro på, at forhøjelsen bliver reduceret til 0,5 pct. point mod tidligere 0,75 pct.-point. Det tror jeg bliver tilfældet, ikke mindst hvis novembers inflationstal viser fortsat nedgang.
Den europæiske centralbank, ECB, er lidt mere hawkish. De lægger fortsat op til en stigning på 0,75 pct.-point. Men samtidig skriver de i referatet, at de godt kan være bekymret for de økonomiske udsigter, måske et hint om, at vi ser lavere stigninger i 2023.
Den kinesiske centralbank har senest nedsat bankernes reservekrav, hvilket betyder at bankerne kan låne flere penge ud og dermed stimulere økonomien. Det er også nødvendigt med de mange nedlukninger, som har dæmpet væksten mere end regeringen synes om.
Geopolitik trukket lidt i baggrunden
Krigen i Ukraine fortsætter med uformindsket styrke, og det ser ud til, at russerne bliver presset tilbage. Det er positivt, men skaber også usikkerhed om hvad Rusland kan finde på, på længere sigt. Yderligere stop for energieksport og korneksport, kan igen skabe usikkerhed om inflationsudviklingen globalt, så selv om der ikke har været meget nyt på det seneste, er det en latent risiko.
Spændingerne mellem Kina og USA, bl.a. omkring Taiwan, er fortsat til stede. Præsidenterne Biden og Xi mødtes til en lang samtale i forbindelse med klimatopmødet, og det har dæmpet frygten for en acceleration af uenigheden på kort sigt, hvilket er positivt, idet de begge dermed kan lægge pres på Putin for at få stoppet krigen i Ukraine.
Kina oplever pt. store protester mod Covid nedlukninger, hvordan det vil blive håndteret, kan påvirke udviklingen i Kina markant gående fremad, idet det er Xi´s troværdighed over for befolkningen der er på spil.
December – den positive stemning kan fortsætte
Jeg forventer, at den seneste måneds udvikling i nøgletallene kan fortsætte ind i december, og dermed også den positive stemning på markederne. Alt tyder på lav til moderat vækst og aftagende inflation. Når resultatet så skal gøres op og virksomhederne skal fremlægge deres forventninger til 2023, kan billedet dog vende. Usikkerheden om hvor meget der bliver strammet op pengepolitisk i 2023, kombineret med lavere beskæftigelse, kan øge usikkerheden. Dertil kommer, at risikoen for nye udfordringer på energisiden i 2023 er relativ stor, hvilket også kan ændre det nuværende relativt positive billede.