fbpx

Markedsoverblik – Juni

Facebook
Twitter
LinkedIn

FRYGT, FRYGT, FRYGT…, HVOR LANG TID ENDNU?

Bo Overvad Chief Economist

De seneste inflationstal har været højere end frygtet, en meget ubehagelig situation for verdens centralbanker, der kan se ind i lavere vækst i andet halvår af 2022, måske endda recession flere steder. Centralbankerne kan dog ikke gøre meget ved recessionen, da deres hovedfokus er nødt til at være på inflationen. Specielt forventningerne til fremtiden ser ikke godt ud, hverken blandt forbrugere eller virksomheder. Det paradoksale er dog, at de realøkonomiske tal ikke er så dårlige, når det kommer til stykket. Så hvem får ret, frygten eller? 

Hvornår knækker inflationen?  
Inflationen steg også i juni mere end forventet, høje energipriser og stigende fødevarepriser er fortsat de væsentlige årsager. Dertil kommer så fortsat problemer med flaskehalse i produktionen og problemer med at få leveret til tiden.  

Der er tegn på, at energipriserne ikke fortsætter opad som tidligere, således er prisen på naturgas til levering i august faldet markant og olieprisen har, på trods af store udsving, stabiliseret sig de seneste måneder.  Priserne er steget som følge af frygten for, at Rusland skal lukke for eksporten, hvilket er en reel trussel. Det er specielt Europa, som vil blive ramt, men jo længere tid der går, jo mere sandsynligt er det, at der findes alternativer til gassen.  

Fødevarepriserne er ligeledes steget meget. Manglende eksport af korn og majs fra Ukraine og tørke hos mange andre producenter udgør en risiko. Ikke mindst den globale opvarmning kan ændre produktionsforholdene permanent på den længere bane. 

Sidst men ikke mindst har Coronarestriktioner i Kina betydet flaskehalse og problemer med levering af varer. Jeg havde nok troet, at de lempelser, der er gennemført, havde virket hurtigere, men det ser ikke ud til, at der kommer gang i eksport for alvor før end senere på året.  

Samlet set tror jeg, at frygten for stigende inflation er ved at have nået toppen. Jeg tror på lavere inflation gennem andet halvår af 2022. Så når inflationen er knækket og begynder at falde, tror jeg, at fokus vil flytte sig til andre forhold.  

Blandet vækstbillede 
Skiftet fra 2021, hvor stimuli af alle slags fik økonomerne til at tale om, at vi var i ”early cycle”, er vendt fuldstændig – nu tror de fleste på, at vi er i ”late cycle”. Det skyldes, at centralbankerne nu bebuder større rentestigninger, end man hidtil havde estimeret, og samtidig forsvinder de positive effekter af de mange finanspolitiske hjælpepakker. Det burde dog ikke komme som en overraskelse, at vi er på vej ind i en periode med lavere vækst. 

USA ser fortsat ud til at klare sig bedst, godt nok er væksten aftaget, men ledigheden er rekordlav og efterspørgslen efter arbejdskraft fortsat høj. For at undgå, at dette skal udløse en løn-prisspiral, er det nødvendigt midlertidigt at bremse væksten, hvilket også er det Fed forsøger. Om de kan orkestrere en blød landing, er dog fortsat op til debat. 

Situationen i Europa er straks værre. Krigen i Ukraine, høje energipriser og stor frygt i befolkningerne i de forskellige lande betyder, at Europa er meget tæt på at være i recession. Hvor dyb den bliver er svært at sige – det vil afhænge meget af den politiske vilje til at gribe ind.  

Kina har skuffet i andet kvartal. Den meget langsomme genåbning har betydet, at væksten ikke rigtig er kommet i gang igen. Jeg tror, det sker i andet halvår. Finanspolitiske lempelser, måske yderligere rentenedsættelser og en hurtig genåbning kan være de triggere, der skal til. Husk på at Præsident Xi gerne vil genvælges til ”Kejser” på Kongressen til efteråret.  

Renteforhøjelser er inddiskonteret  
Frygten for inflation har nu fået de fleste markedsdeltagere til at opjustere deres forventninger til renteniveau om seks til tolv måneders sigt, markant. Der er ikke nogen, der endnu har stillet sig foran bussen og sagt, at det måske ikke er nødvendigt med så store renteforhøjelser. Vi har jo allerede set en betydelig effekt i de lange renter, realkreditrenterne og ikke mindst aktiemarkeder har reageret voldsomt. Jeg tror, at både den amerikanske og de europæiske centralbanker vil sætte de officielle renter pænt op, men jeg mener dog, at man skal overveje, hvor stor en effekt, man tror det skal have længere ud på rentekurven. Størst risiko er der i Europa, hvor de lange renter fortsat er relativt lave.  

Usikker sommerperiode 
Fortsat høj inflation, pengepolitiske opstramninger og stor frygt. Alle forhold taler for, at sommeren bliver turbulent, både hvad angår nøgletal og finansielle markeder. Der er dog lyspunkter forude, indtil da er det bedste råd at have is i maven.