Markedsoverblik – Juli

FRA FRYGT TIL HÅB

Bo Overvad Chief Economist

Pessimisterne tog på sommerferie – hvornår kommer de tilbage? 
Stort set alle realøkonomiske nøgletal har været svagere i juli end de tidligere måneder.  

I USA faldt væksten overraskende i andet kvartal, men arbejdsmarkedet er fortsat stærkt og understøtter privatforbruget. Desuden ser det ud til, at en af præsident Bidens grønne økonomiske hjælpepakker kan blive gennemført, hvilket for blot få uger siden så ud til at være uladsiggørlig. Diskussionen om hvorvidt den amerikanske økonomi er i recession fortsætter dermed. I USA er det institutionen NBER, der definerer, om der er recession, og de tillægger arbejdsmarkedet stor vægt, hvorfor dette er usandsynligt på nuværende tidspunkt.   

I Europa har stort set alle nøgletal også været negative, bortset fra BNP-tallene for andet kvartal, som overraskede positivt. Der er dog ingen tvivl om, at europæisk økonomi står over for en svær periode. Krigen i Ukraine, fortsatte forsyningsproblemer og mangel på energi (Rusland har skruet langt ned for eksporten af bl.a. naturgas), vil være temaer, som vil fortsætte med at sætte dagsordenen i efteråret. Det eneste lyspunkt i Europa er arbejdsmarkedet, som ligesom i USA fortsat er overraskende stærkt.  

De kinesiske tal er blandede. PMI-indeksene er kommet lidt op igen, men danser forsat omkring indeks 50, hvilket er for lavt til at tro på et blivende opsving. Samtidig er forbrugertilliden faldet betydeligt, hvilket ikke er et godt tegn på den politiske stabilitet. Præsident Xi er udfordret og kan møde stærk kritik på partikongressen til efteråret.  

Synet på centralbankerne ændrede sig i juli måned 
Paradoksalt nok har det været de svagere økonomiske nøgletal, der har ændret markedsdeltagernes syn på centralbankernes ageren. Fra i juni at frygte store og mange renteforhøjelser, skiftede stemningen i juli 180 grader, og der nu en håbefuld stemning i markedet, om at rentestigningerne vil være mere afdæmpede. Men er det rigtigt? 

Powell, chefen for den amerikanske centralbank, skabte usikkerhed om bankens fremtidige strategi, da han efter denne måneds rentemøde gjorde klart, at banken nu var på neutralt niveau, og at fremtidige renteændringer bliver mere data-baserede i den kommende tid. Jeg tror dog ikke, at banken har ændret deres syn på fremtiden, det er for tidligt. Inflationen er fortsat alt for høj, og lønningerne stiger fortsat – der kan derfor gå et godt stykke tid før, end banken er tilfreds, og nok også længere end markederne pt. håber.  

ECB fortsatte med at forvirre. Efter i flere uger at have stillet en renteforhøjelse på 0,25 pct. point i udsigt, valgte banken at forhøje renten med 0,5 pct. point. Dermed skaber de endnu engang forvirring om deres fremtidige guidance – kan man overhovedet stole på, hvad de siger? Også de europæiske tal har været dårlige, og det er endnu engang årsag til, at håbet om færre renteforhøjelser indfandt sig. Men inflationen i Europa er også alt for høj, og selv om det er energi og fødevarer, der trækker, er det fortsat en stor bekymring for ECB. 

De lange renter valgte dog at tage de positive briller på, og de lange renter i både USA og Europa faldt markant tilbage som følge af, at frygten for rentestigninger forsvandt. Den kan nu nok komme tilbage igen, men jeg tror på et mere balanceret syn på centralbankerne gående ind i efteråret.  

Hvornår knækker inflationen? 
Høje energipriser og stigende fødevarepriser er fortsat væsentlige årsager til, at inflationen ikke er knækket endnu.  

Energipriserne ser ud til at have toppet ud, når man ser bort fra naturgaspriserne. Det er fortsat Rusland, som er en afgørende faktor for, hvor disse priser befinder sig, og han (Putin) bruger det som et politisk våben. Hvad der vil ske fremadgående, er derfor umuligt at gætte på.  

Flere fødevarepriser er nu igen tilbage på niveauerne inden invasionen i Ukraine, men der er stor træghed i, hvornår det rammer forbrugerne. Det bør dog smitte af i løbet af efteråret. Desuden er der også tegn på, at flere råvarepriser generelt er på vej ned efter, at forsyningssikkerheden og leverancerne øges – alt i alt positive tegn, men alt tager tid. Det bedste bud er, at inflationen aftager til efteråret.  

Fortsat is i maven 
Som jeg skrev i juni, opfordrede jeg til at have is i maven. Jeg havde dog ikke forventet, at aktiemarkederne ville stige så meget og hurtigt, som de gjorde. Jeg tror fortsat på en positiv underliggende udvikling, men de kommende måneder kan betyde øget volatilitet igen.