FRA BLØD LANDING TIL INGEN LANDING
Bo Overvad Chief Economist
Februar – nøgletal stærkere end ventet
De amerikanske nøgletal fortsætter med at overraske positivt. De analytikere der har forventet recession i 2023 ser i første omgang ud til at blive skuffede.
Detailomsætningen ser fortsat meget stærk ud. Det understøttes af meget stærke tal fra bl.a. PMI serviceindekset som igen er steget, og anekdoterne fortæller om en fortsat stor appetit på fortsat at forbruge. Dertil kommer, at arbejdsmarkedet fortsætter med at overraske, der er mange ubesatte jobs, og ledigheden er fortsat historisk lav, så hvad er der at frygte?
Økonomien fortsætter med høj vækst. Det har indtil videre betydet, at inflationen ikke er faldet så hurtigt som forventet, specielt tallene fra januar var en overraskelse. Jeg er dog overbevist, om at inflationen nok skal komme ned i løbet af året, ikke mindst fordi pengepolitikken først virker mange måneder efter renten er sat op. Dertil kommer, at basiseffekter fra husleje og energi fortsat vil trække ned.
Det helt store spørgsmål er, om den amerikanske økonomi er blevet væsentligt mindre påvirkelig af renteudviklingen, i takt med skiftet fra produktion til service. Det kommer jeg lidt tilbage til senere.
Europæisk økonomi har ligeledes rettet sig. Også her er det servicesektoren, der trækker. Lavere energipriser og pæne lønstigninger, kombineret med en meget lav ledighed, er de væsentlige årsager. Faktisk en identisk udvikling relativt til USA. Jeg vurderer dog, at den europæiske økonomi fortsat er meget mere skrøbelig end den amerikanske, alene som følge af krigen i Ukraine, som fortsat kan ramme både energi- og fødevarepriser.
Åbningen af Kina fik ligeledes de kinesiske PMI tal til at stige markant i januar, og det indikerer at efterspørgslen stiger hurtige end ventet. Det betyder også, at priserne på globale råvarer bliver understøttet på en helt anden måde end i 2022. Det store spørgsmål er nu om, hvad regeringen vælger at gøre for at fastholde momentum. Bliver det en traditionel finanspolitisk lempelse som tilgodeser investeringer i ejendomssektoren og industrien, eller begynder de at tænke nyt? Det må tiden vise, jeg er dog overbevist om, at vi snart får en lempelse.
Kan centralbankerne løse deres opgave uden at få hjælp?
Centralbankernes vigtigste opgave er at holde styr på inflationen, en opgave som de forsøger at løse ved at hæve de officielle renter og ved at trække likviditet ud af de finansielle markeder. I teorien burde det virke med et vist lag, typisk på 12-18 måneders sigt. Der er dog ikke meget der tyder på effekten indtil videre er særlig stor. Jeg tror det bl.a. skyldes to forhold. For det første har økonomierne i vesten ændret sig i retning af service frem for produktion. Dermed bliver væksten meget mere afhængig af det generelle beskæftigelsesniveau, som driver lønvæksten og derfor også forbruget af serviceydelser. Investeringer og bygge- og anlæg som tidligere har været de store svingfaktorer, får derfor meget mindre betydning for økonomien end tidligere. Det er et dilemma for centralbankerne, som derfor bliver nødsaget til at overdosere, hvis de ikke får hjælp.
Hjælpen burde komme i kombination med en strammere finanspolitik. Det ser dog ikke ud til at ske foreløbig. Store investeringer i den grønne udvikling, øget våbenproduktion og infrastrukturinvesteringer bliver ved med at lægge beslag på mange ressourcer og er med til, at man fortsætter med store offentlige underskud i en situation, hvor det rigtigste ville være at stramme op og omprioritere brugen af de offentlige midler.
Balancen mellem finanspolitik og pengepolitik skaber usikkerhed på markederne. Jeg tror derfor at vi fortsat vil se FED forhøje renterne på de kommende tre møder med 0,25 pct. point og at ECB i hvert fald på det kommende møde vil forhøje med 0,5 pct. point og derefter 0,25 pct. point. Der er lidt mere end jeg troede i januar, men fortsat begrænset i forhold til hvad vi så i 2022.
Hvorvidt vi ser rentenedsættelser senere på året, vil afhænge af inflationstallene, men jeg tror at bankerne vil være begyndt med nedsættelser i fjerde kvartal.
Geopolitik – ikke et tema
Det kan undre at markederne fokuserer så lidt på politik som de gør for øjeblikket. Ikke mindst krigen i Ukraine kommer til at påvirke i mange år fremover. Alene omkostningerne ved at føre krig og et mere isoleret Europa vil påvirke væksten i Europa negativt og give anledning til bekymring. Det bliver en stor udfordring både i Nord-Syd problematikken og også Øst-Vest problematikken, idet presset på d forskellige lande bliver meget forskelligt.
Februar – et bump på vejen?
Selv om februar har skabt usikkerhed om både inflation og vækst, er jeg fortsat overbevist om at vi vil se lavere vækst og derfor også lavere inflation hen over sommeren. Markederne befinder sig dog på en knivsæg. Renterne er steget meget den seneste måned og aktierne er dyrt prissat, så risikoen for stigende volatilitet i de kommende måneder er derfor til stede.