DECEMBER – CENTRALBANKERS GØEN TRAK MARKEDERNE NED
Bo Overvad Chief Economist
December – Centralbanker, Kina og Bank of Japan overraskede
To forhold overraskede de finansielle markeder i året sidste måned.
For det første overraskede centralbankerne med at være meget skarpe i deres retorik med hensyn til fremtidig pengepolitik. På trods af tegn på, at inflationen var toppet ud, gjorde både den amerikanske og den europæiske centralbankchef en stor dyd ud af, at understrege at de ville gøre næsten alt for at bringe inflationen tilbage til 2 pct. Godt nok satte de ikke renten op med mere end 0,5 pct.-point, men de gjorde samtidig meget ud af at understrege, at renten ville toppe ud på højere niveauer end markederne hidtil havde forventet. For mig at se, er det medvirkende til at understøtte holdningen om at de ikke er særligt troværdige, når de samtidig understreger, at fremtidige renteændringer vil blive drevet af indkomne data. Jeg har ikke set nogen prognoser for 2023, hvor inflationen ikke falder markant og væksten bliver meget lav, så hvorfor denne hårde retorik?
For det andet meddelte Kina, at de fjerner stort set alle Covid-19 restriktioner. I første omgang blev det taget yderst positivt op. Det kunne jo være den trigger som skulle holde hånden under den globale efterspørgsel og vækst i 2023. Optimismen blev dog hurtigt slået ned igen i takt med, at smittetallene steg eksplosivt. Det vil på kort sigt betyde et fald i efterspørgslen og dæmpe væksten i de første måneder af 2023.
En tredje overraskelse, som kan få stor betydning i 2023, var den japanske centralbanks udvidelse af det bånd som renterne kan bevæge sig indenfor. Det fik de lange japanske renter til at stige pænt, og det vil på sigt sandsynligvis betyde en styrkelse af JPY.
Den generelle makroøkonomiske udvikling gik som forventet. Stort set alle makrotal pegede på aftagende vækst igennem december, i tråd med markedsforventningerne. Generelt gik det hårdest ud over de mest rentefølsomme sektorer, så som bygge- og anlæg, hvilket også havde været tilfældet i de foregående måneder.
Geopolitisk var december en stille måned, de igangværende konflikter fortsatte uden at eskalere og fik derfor ikke den store betydning for markederne.
Udsigter for 2023
Ved indgangen til 2023 er der utrolig stor enighed om hvordan året kommer til at se ud fra et makroøkonomisk perspektiv. Jeg har aldrig set så stor enighed før, hvilket er skræmmende, idet afvigelser fra det scenarie, vil kunne rykke markant rundt på markederne.
Der er enighed om, at væksten bliver lavere i første halvår af 2023. Det skyldes ophør af finanspolitiske lempelser, højere renter og en lavere købekraft blandt forbrugerne. Men selv om væksten er lav er arbejdsmarkederne i både USA og Europa overophedede. Det er derfor nødvendigt med en længere periode med stigende ledighed, for at undgå en acceleration af den løn pris spiral der viser sig flere steder. Bl.a. har vi ses markante lønstigninger i Tyskland, og også herhjemme starter overenskomstforhandlingerne allerede i januar.
USA forventes endnu engang at være det land som klarer opbremsningen bedst. Her er udfordringen med at få stoppet lønstigningstakt og inflation et internt problem, som den førte økonomiske politik kan løse.
I Europa er inflationsproblemerne i høj grad skabt via importeret inflation, grundet bl.a. krigen i Ukraine. Det er derfor svært at gøre meget selv. Lavere vækst vil dog afhjælpe problemerne med mangel på arbejdskraft, hvorfor der ikke kræves lige så store opstramninger som i USA.
Den store usikkerhed i det globale vækstbillede er Kina. Den hurtige genåbning af landet har medført en voldsom stigning i antallet af Corona ramte. Der er ingen tvivl om, at det vil påvirke økonomien i første halvår af 2023, men det kan samtidig betyde en markant acceleration i væksten når det er overstået, hvorfor andet halvår kan komme til at overraske meget positivt.
På den korte bane er inflationsbilledet entydigt positivt. Det ser ud til, at inflationen vil falde markant i de kommende måneder, men derefter er billedet usikkert. Vil stigende global vækst betyde nye stigninger i energi- og fødevarepriser, er arbejdsløsheden steget tilstrækkeligt til at dæmpe lønstigningerne; det er usikkerhedsfaktorer som centralbankerne fortsat er meget usikre omkring.
Centralbankerne forventes at udvise stor forsigtighed gennem 2023, hvorfor pengepolitikken vil forblive stram gennem første halvår af 2023, spørgsmålet er om bankerne så en gang til reagerer for sent og medvirker til større økonomiske udsving end nødvendigt, man kan frygte det.
Geopolitisk usikkerhed
Den geopolitiske usikkerhed er fortsat med til, at både USA og Europa lukker sig sammen om sig selv. Det vil betyde noget for den måde virksomheder og regeringer kommer til at tænke på fremadrettet. Der vil komme mere fokus på forsyning sikkerhed, både af inputvarer og også produktion. Det ses allerede i den seneste finanspolitiske pakke som i høj grad er rettet mod amerikanske virksomheder og produktion, hvilket da også har afstedkommet protester i Europa. Samme tendenser forventer jeg vil blive tydeligere i debatterne gående fremad. Ikke mindst Europa vil blive presset af denne udvikling, idet den europæiske økonomi gennem mange år har været væsentligt mere åben end f.eks. USA og Kina.
Krigen i Ukraine, usikkerhed om Taiwan, fødevaremangel og klimaproblemer i bl.a. Afrika og Asien vil udfordre den globale verdensorden og få en større betydning end tidligere.