Yderligere renteforhøjelser i juli
Både ECB og FED valgte at fortsætte renteforhøjelserne i juli, og mon ikke også snart Bank of Japan vælger at følge efter. Med udgangspunkt i den fortsat for høje underliggende inflation og et fortsat stærkt arbejdsmarked, kan det ikke udelukkes, at de fortsætter med at forhøje renterne yderligere. Men, vi er efter min mening nu ved at være meget tæt på toppen. Retorikken er ændret til, at man nu er dataafhængige, hvilket må være første tegn på, at niveauerne er tæt på, hvor bankerne synes, de skal være. Det store spørgsmål bliver nu, hvornår sætter de renten ned igen, og der er slut på året eller i 2024 nok det mest oplagte.
Arbejdsmarkederne fortsat overraskende stærke
Ledigheden er fortsat historisk lav i både USA og Europa, og det er en af de største forhindringer for hurtige rentenedsættelser. Lønstigningstakterne er høje, og hvis der bliver lempet pengepolitisk, er der en risiko for, at inflationen ikke falder hurtigt nok. Der bliver stadig skabt rigtig mange nye arbejdspladser i både Europa og USA, hvilket er et klart tegn på, at aktiviteten er for høj til at tro på, at centralbanken ignorerer dette forhold. Jeg tror derfor, at vi skal se et svagere arbejdsmarked førend, man tør begynde at sætte renten ned igen. Arbejdsmarkedet kan derfor tage over fra inflationen som vigtigste komponent i beslutningsprocessen gående fremad.
Økonomierne fortsat drevet af serviceindustrien
Servicesektoren er fortsat stærk, om end det ser ud til, at væksten nu er mere moderat end tidligere. Der er fortsat mangel på arbejdskraft og efterspørgslen stor, men det virker som om den hype, der fulgte efter Corona, er aftaget. Det gælder fortsat på globalt niveau.
Fremstillingsindustrien er fortsat presset, hvilket også ses af de meget lave niveauer for PMI- indeksene. Umiddelbart er det kun i USA, der er tegn på en bedring, men så længe renterne ligger så højt, som de gør, er der ikke tegn på stigende investeringsaktivitet og derfor stigende efterspørgsel efter produktionsudstyr og materialer. Dette er også en global tendens.
Inflationen fortsat høj, men den er på vej ned
Headline inflationen falder nu, hvilket er positivt både for forbrugere og producenter. Købekraften øges i takt med, at inflationen bliver lavere end lønstigningerne, og dermed kan forbruget blive understøttet. Inflationen er trukket ned af fødevarer og energi, men den underliggende inflation har svært ved at falde. En del af trægheden er, at der er indgået lange købsaftaler, som betyder, at priserne først falder, når disse skal genforhandles. Desuden er de europæiske priser påvirket af tekniske forhold som f.eks., at man i Tyskland satte transportpriserne ned i 2023, og det påvirker nu priserne i 2023 efter, at priserne igen er blevet sat op.
Producentpriserne som er en leader for forbrugerpriserne falder fortsat mere end forventet, og det vil under normale omstændigheder betyde faldende forbrugerpriser på sigt.
Elefanten i rummet – måske
De offentlige finanser har ikke været et fokuspunkt for de finansielle markeder siden, Corona startede. Store hjælpepakker og langsigtede hjælpepakker er siden blevet godkendt, og sideløbende er udgifterne til militær, grundet krigen i Ukraine, øget betragteligt. Det har betydet historisk store underskud på de offentlige finanser, underskud som har betydet, at den offentlige gæld er øget voldsomt. På et tidspunkt vil det påvirke rentemarkederne, idet den øgede gæld skal finansieres via udstedelse af lange obligationer. Dertil kommer desuden, at centralbankerne nu sælger ud af de obligationsbeholdninger, som blev opkøbt under Corona for at presse renterne ned.
Der er meget, der peger i retning af, at de lange renter måske ikke vil falde så meget tilbage, som nogle markedsdeltagere forventer, og det kan i så fald betyde en stejling af rentekurven, når centralbankerne igen sætter renten ned. Det kan give udfordringer for aktiemarkederne, hvis et eventuelt indtjeningsfald ikke kompenseres af lavere lange renter.
Der har været meldinger fra Kina i juli omkring nye stimuli uden, at der dog er noget, der er kvantificeret. Det vil dog være positivt, hvis de bruger finanspolitikken til at understøtte nye industrier og teknologisk udvikling frem for traditionel industri. En sådan form for finanspolitik kan betale sig på den lange bane.
Sommerens store klimamæssige udfordringer vil øge presset på de offentlige udgifter i mange år fremover. Globale tiltag for at imødekomme problemerne har været tilsidesat, men en fælles indsats vil blive nødvendig. Hvordan det skal ske, er en politisk afvejning, men det bliver dyrt og nødvendigt.
Politisk polarisering
Valgkampen i USA bliver frem mod præsidentvalget næste år det, der kan vise om den kraftige polarisering fortsætter. En stillingskrig mellem de to fløje kan forhindre, at nødvendige tiltag kan gennemføres, hvilket kan påvirke de internationale relationer.
I Europa sker der også en polarisering. Miljøforhold og naturkatastrofer er en væsentlig årsag, idet mange føler, at prioritering af de offentlige udgifter rammer mange.
Efterår med mange udfordringer
Aktiemarkederne valgte i juli at ignorere de stigende renter og de foreløbige resultater fra virksomhederne har været fornuftige. Som jeg anbefalede i juni, mener jeg, man bør kigge sin portefølje igennem. Efteråret kan bringe nye temaer på banen, som kan øge risikoaversionen og dermed presse markederne.