De makroøkonomiske nøgletal opførte sig som vejret i april måned, uforudsigelige og med signaler i alle retninger. Det har betydet, at der er kommet mere usikkerhed om, hvor økonomierne bevæger sig hen i andet halvår af 2023. Indtil videre viser tallene, at det faktisk står ganske udmærket til de fleste steder.
På virksomhedsplan er der stor forskel på udviklingen globalt. De traditionelle produktionsvirksomheder er udfordret, PMI-indeksene ligger under indeks 50, som er skillelinjen mellem fremgang og tilbagegang, og det har de gjort længe. Det er fortsat Corona-nedlukningen, højere råvarepriser og lønninger, og manglen på ordrer der hæmmer sektorerne, og dertil kommer de pengepolitiske stramninger, der dæmper aktiviteten i bygge- og anlæg betydeligt. Der er ikke noget, der tyder på en ændring for disse virksomheder i de kommende måneder.
Servicevirksomhederne klarer sig markant bedre, åbningen efter Corona har givet et boost til forbruget af serviceydelser, restaurantbesøg osv. Servicesektorens PMI-indeks ligger pænt over indeks 50. Dette forbrug er ikke specielt rentefølsomt, så længe arbejdsmarkedet fortsat er stærkt. Derfor er der grund til at tro, at det er servicesektoren, der skal holde hånden under væksten i de kommende måneder.
Ovenstående kombination er en udfordring for centralbankerne, som mangler instrumenter til at dæmpe væksten. Yderligere opstramninger vil ramme produktionen hårdere end service, hvilket kan føre til en policy-mistake.
Niveauet for væksten viser en mindre afmatning gennem første kvartal. Europa skuffede med stort set nulvækst, lidt bedre gik det i USA, men også her var væksten lavere, dog trukket ned af lagernedbringelser, hvilket i sidste ende er positivt. Kina står med store udfordringer, hvis de skal nå årets målsætning, derfor er det overvejende sandsynligt, at der kommer yderligere finanspolitiske lempelser – måske allerede i andet kvartal.
Væksten er godt nok bøjet lidt af, men manglen på arbejdskraft er fortsat meget høj, både i Europa og USA, hvilket tyder på, at det bliver nødvendigt med yderligere opstramninger, hvis man vælger at fortsætte jagten på at nedbringe inflationen. Jeg tror, centralbankerne gør sig klog i at have tålmodighed. Der er meget, der tyder på, at inflationen vil falde markant i andet halvår, så hvorfor forsøge at klemme væksten så langt ned, at man risikerer en markant stigning i ledigheden.
Frygten for at banksektoren ville komme ud i store problemer fyldte meget i marts måned. Det virker til, at denne frygt nu igen er aftaget, og at myndighederne har håndteret situationen således, at risikoen er indkapslet. Der er dog fortsat enkelte banker, som kan komme i problemer, men jeg vurderer, at det er muligt at indkapsle skaderne efter disse.
Derimod er diskussionen, om det amerikanske gældsloft igen blevet aktuelt, regeringen løber snart tør for penge, og politikerne skal derfor godkende en forhøjelse af gældrammen. Det er et spørgsmål som gang på gang har fyldt rigtig meget på de finansielle markeder. Det kan skabe lidt usikkerhed på den korte bane, men det har altid vist sig, at der er fundet et kompromis og en løsning, derfor bør langsigtede investorer se igennem den støj som debatten kan medføre.
Alt i alt har april vist, at de rentestigninger, der allerede er gennemført, har haft den ønskede virkning, nemlig at væksten har sat sig lidt, men trægheden i inflationsudviklingen har overrasket, hvorfor der fortsat er usikkerhed om den førte pengepolitik. Derfor er der pt. ingen klar trend i de økonomiske nøgletal.
Centralbankerne – fortsat konservativ tilgang
Med sidste uges renteforhøjelser i USA og Europa fortsætter bankerne med at fokusere på inflationsudviklingen og ønsket om at knække denne for alvor. Begge banker peger på, at det kan blive nødvendigt med yderligere forhøjelser, selv om FED nedtonede risikoen for yderligere forhøjelser.
Samtidig inddiskonterer markederne nu flere rentenedsættelser i slutningen af året, hvilket gør det svært at fastholde stramningerne i financial conditions. Der virker som en gordisk knude, som jeg mener kun kan løses ved, at bankerne udviser tålmodighed.
Den kinesiske centralbank står med den modsatte situation, her er væksten for lav, og inflationen ikke noget problem. De forventes derfor at lempe yderligere på bankerne reservekrav for derigennem at understøtte investeringer og forbrug.
Biden-Trump – gentagelse med store forskelle i udfald
Vi ved nu, at Præsident Biden stiller op igen til næste præsidentvalg, og Trump har bebudet det samme. Ud over alder og diverse retssager hængende over hovedet, tyder det derfor på, at vi får en gentagelse af sidste præsidentvalg. Investorerne bør begynde at indstille sig på to vidt forskellige scenarier afhængig af hvem der vinder.
Markeder i maj
Vi har tidligere argumenteret for, at hovedparten af årets stigninger vil komme inden anemonerne sprang ud, det er nu sket.
Makrobilledet er blevet lidt mere usikkert, lidt lavere vækst og fortsat udfordringer med inflationen, det kan give problemer for indtjeningen i mange virksomheder. Indtil videre er det lykkedes at leve op til forventningerne, men fremadrettet bliver det sværere. Samtidig er det usikkert, hvornår FED og ECB begynder at sætte renten ned igen, hvorfor vi kan forvente højere volatilitit gående fremad, i takt med af forventningerne skifter.