Servicesektoren out performer igen industrien
Maj udstillede endnu engang et af de store spørgsmål på makrofronten. Hvorfor klarer fremstillingsindustrien sig så dårligt, og hvorfor er der fortsat fuld gang i servicesektoren? Jeg har et par måneder forventet, at dette billede ville vende, men det er ikke sket endnu. Dertil kommer det forhold, at udviklingen er gældende i USA, Europa og Kina på samme tid.
Fremstillingsindustrien globalt er i krise, en krise der har været længe og som har været dyb. Normalt vil sektoren rette sig i takt med at lagrene bliver bragt ned og for bl.a. Kinas vedkommende, i takt med stimuli for at sætte gang i økonomien. I Europa og USA har der været megen fokus på investeringer i den grønne omstilling, men ingen af tingene har været tilstrækkelige til at sætte skub på økonomierne. Det er derfor umiddelbart åbenlyst at konkludere, at de pengepolitiske opstramninger og meget høje renter forsat har en effekt på fremstillingsindustrien og investeringerne. Derfor skal vi nok hen til efteråret, hvor jeg venter, at markederne igen begynder at inddiskontere lavere renter, førend vi ser en ændring i virksomhederne handlemåde og attitude.
Serviceindustrierne har det rigtig godt, bl.a. illustreret ved meget høje niveauer på PMI serviceindeksene. Det skyldes en meget lav ledighed, pæne lønstigninger og store finanspolitiske lempelser som har stimuleret forbrugerne i lang tid. Spørgsmålet er så hvor lang tid det holder. Godt nok er der enkelte tegn på lidt lavere aktivitet, men jeg tror at ledigheden skal begynde at stige, før end det rammer forbruget for alvor, og det er der kun få indikationer af indtil videre.
Arbejdsmarkedet giver sig ikke endnu – men inflationen gør
Ledigheden forbliver med at være meget lav, både i Europa og USA. Der bliver fortsat skabt mange nye jobs på begge kontinenter og da der fortsat er mange ubesatte jobs, er der udsigt til at ledigheden forbliver lav i en periode endnu. Jeg tror, at en stigning i ledigheden er nødvendig for at sikre, at inflationen kommer med ned. Det er dog vigtigt altid at have for øje, at arbejdsmarkedet normalt altid er det sidste der giver efter, når væksten aftager. På den lidt længere bane kan det blive svært at få ledigheden op. Den demografiske udvikling i både Europa og Kina peger på et pænt fald i arbejdsstyrken, hvilket vil betyde arbejdskraftmangel i de næste mange år. I USA har man fortsat muligheden for at øge beskæftigelsesfrekvensen, men det kræver en massiv indsats fra regeringens side.
Inflationen globalt virker til at bevæge sig langsomt nedad. Ikke mindst basiseffekterne fra de høje energi- og fødevarepriser sidste år vil trække ned i priserne. Dertil kommer, at huslejerne, som spiller en stor rolle i de amerikanske tal, ventes at mindske deres bidrag i løbet af efteråret. Der er tegn på at inflationen, som vi også havde forventet, vil aftage yderligere over de kommende måneder. Også her er servicesektoren årsag til bekymring, idet serviceinflationen fortsat understøttes af høj efterspørgsel, hvilket har skabt en usikkerhed om hvor langt inflationen egentlig kommer ned.
Centralbanker i et vadested – skal/skal ikke
Oplægget til det kommende FOMC-møde peger på et billede på en svagere økonomi og aftagende inflation. Dertil kommer udtalelser fra FED medlemmer, som indikerer at det måske ikke er nødvendigt at hæve renten i juni måned. Jeg vil ikke udelukke, at der måske kommer en renteforhøjelse yderligere, men vi er meget tæt på toppen i denne cyklus. De finansielle markeder kan derfor snart begynde at inddiskontere en nedsættelse eller flere i løbet af efteråret.
Som jeg tidligere har nævnt, er ECB ikke færdige med at forhøje renterne endnu. Den ensidige fokus på inflationen gør, at banken fortsætter, selv om den del af økonomien som er rentefølsom, har det meget skidt. Jeg mener, at de er godt på vej til at lave endnu en policy mistake.
Kinas centralbank bør lempe pengepolitikken yderligere. Det er svært at se hvor væksten skal komme fra hvis der ikke lempes meget snart, og inflationen er ikke et problem i Kina.
Gældsloftet – megen snak men ingen panik
Det amerikanske gældsloft blev igen hævet, efter flere ugers sabelraslen. Det var som forventet, men det får dog også konsekvenser for den fremtidige finanspolitik, idet der er lagt låg på mange udgifter, hvilket vil blive opfattet som en finanspolitisk opstramning. Det er positivt, at politikerne forholder sig til finanspolitikken, idet det er kombinationen af finanspolitik og pengepolitik der sikrer en fornuftig balance i økonomien. I den nuværende konjunktursituation er det fint at der bliver strammet, det vil være medvirkende til lavere renter på sigt.
Geopolitik og politik spiller igen mindre rolle
Krigen i Ukraine påvirker stort set ikke markederne længere. Alligevel får den stor indflydelse på gældsætningen i Europa og de offentlige udgifter i mange år fremover. Et forhold som gør at renteniveauer bliver højere end de ellers ville have været.
Flere europæiske lande er pt. påvirket af den politiske udvikling, bl.a. i Tyrkiet hvor man har genvalgt Erdogan og i Spanien hvor er der udskrevet valg. Begge valg kan få indflydelse på forholdet til EU, hvorfor de er værd at holde øje med.
Anstrengte markeder
Det var nok de færreste der havde forventet den performance på aktiemarkederne vi har set indtil videre i 2023. Det har betydet, at de fleste markeder nu er prissat i den dyre ende af spektret, hvorfor jeg råder til forsigtighed hen over sommeren. Et tyndt sommermarked, kombineret med et par dårlige/gode nyheder, kan rykke markederne i begge retninger. Lavere vækst vil betyde lavere indtjening, men samtidig er der en chance for lavere renter som kan kompensere for det, derfor bevæger vi os pt. på en knivsæg. Vi kan derfor vente fortsat volatilitet i de kommende måneder.