NYHEDSSTRØMMEN ØGEDE BEKYMRINGSBUNKEN
Bo Overvad Chief Economist
En måned – mange flere bekymringer
Ud over alle de bekymringer som de finansielle markeder havde i forvejen: krigen i Ukraine, høje energipriser, forsyningsproblemer osv., fik sprængningerne af de to gasledninger i Nordsøen, Ruslands annektering af 4 ukrainske regioner og den engelske regerings finanspolitiske pakke, markederne til at vakle endnu engang.
Sprængningerne af gasledningerne skaber en øget geopolitisk usikkerhed og udstiller endnu engang den europæiske energipolitik. Er der nok energi til vinter og til hvilke priser? Det er fortsat et åbent spørgsmål.
Ruslands annektering af de 4 ukrainske regioner og Putins trusler om brug af atomvåben er endnu en eskalering af frygten for, at krigen breder sig og intensiveres.
Og endelig fremkom den nye engelske regering med en finanspolitisk pakke, som i sit indhold er så langt fra, hvad UK har brug for på nuværende tidspunkt. Ufinansierede skattelettelser til de rigeste og indgreb overfor energipriser. Ikke lige det, en økonomi, som har en kæmpe gæld og et stor underskud på betalingsbalancen, har brug for. Markedets reaktion sagde da også alt, og ikke mindst Bank of Englands indgriben var bemærkelsesværdig.
Er centralbankerne gået i panik – Måske?
Centralbankerne fortsatte i september den hårde retorik og understreger, for jeg ved ikke hvilken gang, at inflationen skal ned, uanset prisen for forbrugere og økonomi. For mig virker det som om, at de nu har rettet deres tunnelsyn udelukkende mod inflationen og er ligeglade med, hvad der sker omkring dem. Den eneste centralbank, der har tøvet, er Bank of England, tvunget af omstændighederne.
Den amerikanske centralbank satte renten op med yderligere 0,75 pct. point i september til 3,00-3,25 pct. og annoncerede, at renten kan blive sat op så langt som til 4,6 pct. næste år. Centralbankchef Powell fik på pressemødet gjort opmærksom på, at han vil gøre alt, hvad der skal til for at nedbringe inflationen.
ECB satte ligeledes den officielle rente op med 0,75 pct. point til 0,75 pct., og meget tyder på en lignende forhøjelse på det kommende møde.
Bank of England blev – som følge af en tåbelig finanspolitisk pakke, der fjernede tilliden til den engelske regerings evne til at føre økonomisk politik – nødt til at gå den anden vej og lovede at intervenere i de kommende uger for at holde renterne nede og støtte pundet. Banken var ellers begyndt at trække likviditet ud af markedet og sætte renterne op.
Den kinesiske centralbank går fortsat enegang. De er dog også i en situation, hvor inflationen er relativ lav.
Det store spørgsmål er nu, hvad centralbankerne gør, når inflationen aftager, for det kommer den til. Bliver de bløde i knæene i takt med, at inflation og vækst aftager, eller? Jeg tror, at vi kan blive overrasket over, hvor hurtigt de kan vende, men vi skal nok ind i 2023.
Flere forhold holder inflationen oppe i Europa
Høje energipriser og fortsat høje fødevarepriser har sammen med en svækkelse af Euroen været med til, at den importerede inflation i Europa fortsat er meget høj. Det er dog svært at gøre noget ved, ved brug af pengepolitik. Det eneste højere renter kan understøtte er, at valutaen ikke svækkes for hurtigt.
Der er dog tegn på, at forsyningsproblemer i industrien er aftaget. Fødevarepriserne er faldet og det samme gælder priserne på mange inputvarer. Der går bare et stykke tid, førend det slår igennem på forbrugerpriserne.
I USA er det primært det stærke arbejdsmarked, som er årsag til frygten for stigende inflation. Derfor giver det mening med en strammere økonomisk politik, i hvert fald indtil videre.
Vækstudsigterne vidt forskellige – afhængig af, hvor du befinder dig
Væksten i USA har været overraskende immun over for de økonomiske stramninger. Arbejdsmarkedet er stadig stærkt, og lavere energipriser har løftet forbrugertilliden igen. Der er dog en større risiko for, at vi kommer til at opleve en mindre recession i USA, ikke mindst hvis centralbanken fortsætter med at hæve renterne, som vi har set de seneste måneder.
Europa er i recession, og den kan gå hen og blive langtrukken. Ikke mindst Tyskland er hårdt ramt. Den seneste finanspolitiske pakke i Tyskland, på næsten 5 pct. af GDP, kan dog medvirke til, at nedturen bliver mere moderat end frygtet pt.
Kina kæmper fortsat med at få styr på den økonomiske udvikling. Flere Covid nedlukninger forstyrrer fortsat billedet, og ejendomssektoren er presset, hvilket er en udfordring for mange kinesere, idet det er her, de har deres opsparing. Så længe der er tvivl om ejendomsmarkedet, er der også tvivl om, hvorvidt det er muligt at stimulere privatforbruget.
Politik vil spille en større rolle i efteråret
I USA afholdes midtvejsvalg, og pt. er udfaldet af dette meget uklart. Det kan blive delt igen således, at henholdsvis demokrater og republikanere har hver deres flertal i de to kamre, hvilket traditionelt har været positivt for de finansielle markeder.
I Europa skal det politiske sammenhold stå sin prøve, ikke mindst efter at den europaskeptiske højrefløj i Italien har vundet valget. Heldigvis er Italien afhængig af de mange tilskud fra EU, hvilket måske kan få dem til at forholde sig mere afdæmpet end tidligere.
Og endelig vil der være fokus på partikongressen i Kina.
Oktober bliver heller ikke nem
Konklusionen må være den samme som i september, oktober kan blive en svær måned, men husk på, det er altid mørkest lige før daggry!