NEGATIV NYHEDSSPIRAL PRÆGEDE HELE APRIL
Bo Overvad Chief Economist
De makroøkonomiske hovedoverskrifter i april har været centreret omkring krigen i Ukraine og inflationsudviklingen, og deraf afledte ekstreme bevægelser på aktie- og rentemarkedet.
Udover renters effekt på markederne, har den stigende usikkerhed, som krigen har medført, medført, at risikoaversionen er øget markant. Det har senest vist sig i forbrugertillid og svagere konjunkturbarometre fra industrien. Det har betydet, at debatten om recession og i worst case stagflation er blusset op igen, hvilket heller ikke har været gavnligt for aktiemarkederne.
En recession er dog fortsat ikke vores basisscenarie. Vi venter, at vækstraterne aftager i løbet af indeværende år, men tror ikke på en global recession, dertil er både finans- og pengepolitikken fortsat alt for lempelig.
Krigen ændrer den politiske dagsorden
Krigen i Ukraine har ændret den politiske dagsorden. Efter en lang periode med store finanspolitiske pakker, havde mange forventet, at der nu skulle strammes op på finanspolitikken, men det har ændret sig markant. Stort set alle lande sætter nu flere penge af til militæret; både udstyr og mandskab vil blive opgraderet i de kommende år. Dertil kommer, at der nu, specielt i Europa, skal foretages store investeringer for at gøre os uafhængige af russisk gas, kul og olie. Derfor vil der i en meget lang periode være behov for en meget lempelig finanspolitik.
Inflation/pengepolitik fortsat hovedproblemet for markederne
Det store problem er forsat inflation, og hvornår den evt. topper ud, og på hvilke niveauer dette sker. Først Corona og senere krigen i Ukraine, har medført inflationsniveauer, vi ikke har set siden 1980-erne. Der er fortsat udsigt til, at inflationen vil forblive høj i en lang periode. Både fødevarepriser, energipriser og mangel på komponenter til industrien vil fastholde inflationen markant over de pengepolitiske målsætninger i både Europa og USA.
Kigger vi ind i maj måned, vil det fortsat være pengepolitikken, der trækker de fleste overskrifter. Den amerikanske centralbank ventes at sætte renten op med 0,5 pct. point og stille yderligere stigninger i udsigt. Det er ingen tvivl om, at det vil påvirke de finansielle markeder, og det vil kræve noget af en vending, hvor disse signaler ignoreres for igen at se stabile positive markeder. Dette kan yderligere forstærkes af, at vi tror, Den Europæiske Centralbank vil blive klarere i mælet om hvornår, de vil påbegynde opstramningerne af rentesatserne den kommende tid, på trods af den store usikkerhed, der hersker i den europæiske region grundet krigen i Ukraine.
Positive overraskelser skal nok komme fra serviceindustrien
Desuden vil der være god grund til at holde øje med de forskellige konjunkturbarometre. Godt nok er fremstillingsindustrien i Europa ramt, men servicesektoren er på vej ud af alle Covid-19 restriktionerne, hvorfor der bør være en stigende optimisme på vej, hvilket vil være positivt for de sektorer, der er relateret til denne del af økonomien. Dertil kommer det faktum, at man indenfor service ikke er ramt af de samme prisstigninger som traditionel industri.
Ovre det værste, men næste måned fortsat udfordrende
Samlet set kigger vi derfor potentielt ind i en måned, hvor vi måske er ovre det værste negative, en god del af dette er prissat i markedet, men også svært at se, hvor markeder skal finde de positive toner at handle på. Næste signal som markedet kan handle på, er indikationer af inflationen topper ud, og vi kan få lidt mindre aggressive toner fra centralbankerne. Det er dog svært at se dette komme på ganske kort sigt.
Det er dog fortsat ikke vores basisscenarie, at vi ser en recession i 2022, hvilket andet lige på den lidt længere sigt måske fortsat giver basis for afkastmuligheder i de finansielle markeder.
Servicesektoren og genåbningshandlen (aktier eksponeret mod dette) i aktiemarkedet kunne også få lidt medvind.