Centralbankerne – omdrejningspunkt i juni
Centralbankerne fyldte meget i billedet i juni måned og de var den primære årsag til udsvingene på de finansielle markeder. Måneden startede med diskussioner om, hvorvidt det overhovedet var nødvendigt at hæve renterne yderligere, om bankerne skulle ”pause” deres aktiviteter indtil der var bedre klarhed om inflationsudviklingen, eller om de skulle fortsætte. Enkelte centralbanker valgte at overraske med stigninger på 0,5 pct. point, andre med 0,25 pct. point og endelig den amerikanske centralbank FED der valgte en pause. Et lidt blandet billede til den hawkish side.
Sidst på måneden blev ECB’s årlige møde afholdt i Sintra i Portugal, og her overraskede de største centralbanker, i hvert fald mig, med stort set enstemmigt, at argumentere for yderligere rentestigninger i de kommende måneder.
Argumenterne for yderligere renteforhøjelser er entydigt frygten for inflation. Head line inflationen er begyndt at falde, producentpriserne er alle steder hurtigt på vej ned, i flere lande falder de allerede markant, men det kniber med den underliggende inflation, som har bidt sig fast. Hvis det skal lykkes at nedbringe den underliggende inflation til 2 pct., vurderer bankerne, at det er nødvendigt at bremse økonomierne så meget, at ledigheden begynder at stige. Det er for dem den eneste måde at nedbringe lønstigningerne, og til at skabe ledig kapacitet i økonomierne, så der opstår en bedre ligevægt.
Jeg tror det er vigtigt at holde fast i, at centralbankerne er lige så gode/dårlige til at forudse inflationsudviklingen, som flertallet af markedsdeltagerne. Tænk blot på Centralbankchef Powells udtalelser på Jackson Hole konferencerne de to foregående år, ikke just en prangende track rekord. Jeg mener derfor, at det er vigtigere at vurdere de nøgletal der kommer ind løbende, i stedet for at lave prognoser gående lang tid ud i fremtiden.
Er der en vending på vej i fremstillingsindustrien i USA?
Fremstillingsindustrien og bygge- og anlægssektoren har haft det svært i lang tid. Produktionen har været presset, lagrene har skullet tilpasses en ny virkelighed efter Corona, inputpriserne har presset indtjeningen i virksomhederne og de markant stigende renter har presset investeringerne og lagt låg på boligpriserne.
På trods af udsigten til yderligere renteforhøjelser er der dog tegn på en gryende optimisme i den seneste måneds tid. Konjunkturbarometrene for industrien har vist en lille bedring og indikerer stigende optimisme. Det kan være et tegn på, at de nødvendige tilpasninger er på plads og at virksomhederne igen kan se fremad. Samtidig viser de seneste tal for boligmarkedet stigende aktivitet, hvilket kan være med til at øge investeringsaktiviteten.
Hvis denne udvikling fortsætter, vil den amerikanske økonomi have et stærkere grundlag end nu, hvor det primært er serviceindustrien der trækker. Derfor kan andet halvår gå hen og overraske positivt, specielt i forhold til det flertal af økonomer, som fortsætter med at forudse en snarlig recession (de skal nok få ret på et tidspunkt, hvis de bare holder fast længe nok).
Den største udfordring for det positive scenarie er udviklingen på arbejdsmarkedet. Ledigheden er pt. meget lav og en stigende efterspørgsel efter arbejdskraft i industrien vil kræve en lavere aktivitet indenfor service.
Europa og Kina har fortsat problemer
De europæiske nøgletal er fortsat dyster læsning. Bortset fra den meget lave ledighed er der ikke meget positivt at sige. Konjunkturbarometrene peger på et meget vanskeligt efterår, præget af for høje renter og mismod i erhvervslivet og blandt forbrugerne. Dertil kommer stigende social uro, som sandsynligvis vil være medvirkende til at hæmme væksten yderligere. Som i USA er det fortsat en udfordring at få den underliggende inflation presset ned, og ECB har annonceret yderligere renteforhøjelser i de kommende måneder.
I Kina er der ikke rigtig tegn på at økonomien accelererer, selv om regering og centralbank har taget små skridt i retning af at stimulere økonomien. Det bliver sværere og sværere at se vækstmålet på godt 5 pct. blive opnået i år, medmindre der kommer store lempelser i penge- og finanspolitikken hen over sommeren og i efteråret. I Kina er det største problem gældsætningen, og ikke inflationen som i USA og Europa, derfor er der mulighed for at føre en mere ekspansiv politik.
Fokus på europæisk politik
Det har længe været udviklingen i Ukraine og påvirkningerne herfra på europæisk økonomi, der har været det primære geopolitiske fokus. Den seneste udvikling i Frankrig skaber stor politisk usikkerhed, og det kan brede sig til andre lande, hvor den sociale ulighed øges. Derfor er det vigtigt, at regeringen håndterer denne ulykkelige situation. I Tyskland ses en klar tendens i retning af større indflydelse til højrefløjen. Det kan være med til at skærpe retorikken og dermed i sidste ende skabe samme situation som i Frankrig. Fragmenteringen er ikke godt for det politiske samarbejde.
Hvad skal man vælge? Aktier eller obligationer?
Juni måned har budt på stigende aktiemarkeder og stigende renter, både korte og lange. Dermed er markederne blevet mere anstrengte end for blot en måned siden, hvis man ser på prissætningen. Man kan nu opnå stort set samme afkast på investeringer i obligationer som i aktier, det store spørgsmål er derfor nu om aktieinvestorerne skal gå lidt i læ og omlægge noget af porteføljen til obligationer, vel vidende at det også kan blive en udfordring, hvis centralbankerne fortsætter med at hæve renterne. Mit forslag er at overveje en mindre aktieandel, og måske endda stå lidt på sidelinjen med en højere kontantandel end tidligere. Så har man i det mindste en buffer, hvis markederne skulle blive ramt.