DET TOG KUN EN 8 MINUTTERS TALE AT RYSTE MARKEDET UD AF DRØMMEN
Bo Overvad Chief Economist
Centralbankerne tør ikke give slip
Belært af historiske erfaringer, har centralbankerne i august gjort en dyd ud af at fortælle, at inflationen bliver meget svær at få bugt med, og at de er villige til at gøre alt for at bringe den ned igen.
Ikke mindst Powell, den amerikanske centralbankchef, gjorde det meget klart på dette års centralbankkonference i Jackson Hole, at det kan komme til at gøre ondt førend, det bliver bedre. Paradoksalt det stik modsatte signal af, hvad han sagde på sidste års konference, nemlig at inflationen var midlertidig og ikke et problem. Det bliver spændende at høre, hvad han siger næste år 😊
Også fra ECB kommer tilsvarende signaler. Nu diskuterer de finansielle markeder, om ECB på møde i september sætter renten op med 0,75 pct. point. En sådan diskussion var utænkelig for blot få måneder siden.
Der er dog ingen tvivl om, at begge banker vil fortsætte med at sætte renterne op, indtil der er klare tegn på, at inflationen er på vej mod de to procent igen. Det vil også betyde, at vi sandsynligvis vil se højere lange renter i den kommende periode.
Den kinesiske centralbank ser dermed ud til at gå enegang. De har flere gange i august sat renten ned, og der er sågar også gennemført finanspolitiske lempelser – den direkte modsatte politik end den der er ført i USA og Europa.
Flere forhold holder inflationen oppe – længere tid end forventet
Vi kender jo alle til problematikken med den russiske olie og gas, som har fået priserne til at stige yderlige, ikke mindst på naturgas. Det ser ikke ud til, at der er en løsning på denne problemstilling, førend vi er nærmere en afklaring på krigen i Ukraine og restriktionerne mod Rusland. Derfor er der kun at håbe på, at nogle af de tiltag, der pt. tages i Europa, kan mindske afhængigheden eller sænke prisen ved at ændre prissætningsmekanismerne.
Senest er priserne på elektricitet steget voldsomt. Tørke i store dele af verdenen, ikke mindst i Europa har medført, at prisen for at producere el er steget betydeligt. Her kan en ændring af vejrforholdene til efteråret dog betyde, at disse priser falder igen.
Tørken har også medført, at der generelt er højere fødevarepriser, idet produktionen er markant lavere end forventet ved indgangen af sommeren. Det kan være medvirkende til fortsat højere inflation i de kommende måneder.
Konklusionen må være, at vi skal leve med højere inflation i en længere periode. Det er derfor endnu vigtigere, at centralbankerne gør, hvad de kan for at bremse yderligere stigninger, og den eneste måde det kan gøres på er ved at dæmpe efterspørgslen.
Hvornår giver væksten efter?
Markante renteforhøjelser, faldende købekraft og høj geopolitisk usikkerhed. Man skulle tro, at det var nok til at bremse væksten markant.
Ser man dog på arbejdsmarkedet i både USA og Europa, er det kendetegnet ved meget lav ledighed og stor efterspørgsel efter kvalificeret arbejdskraft. Forbrugertilliden er derimod lav, et tegn på at forbrugerne er nervøse, og at købekraften udhules. De to forhold taler i hver sin retning. Arbejdsmarkedet siger, at økonomien er stærk nok til at klare sig, mens forbrugerne er noget mere skeptiske. Den af de to, der får ret, vil afgøre, om det bliver en blød eller hård landing, vi ser ind i til efteråret.
Jeg er stadig af den opfattelse, at USA kan komme igennem den kommende periode med lavere vækst uden at vi får en hård opbremsning eller recession, hvorimod det står væsentligt dårligere til i Europa, hvor recessionen er stort set uundgåelig.
Politik vil spille en større rolle i efteråret
Den politiske agenda vil få større opmærksomhed til efteråret, end vi har set i den forgange del af året.
I USA afholdes midtvejsvalg, og pt. er udfaldet af dette meget uklart. Hidtil har det set ud til, at Præsident Biden ville tabe begge kamre og dermed miste muligheden for at føre sin politik de kommende to år, men meningsmålingerne giver ham nu igen en chance.
I Europa skal det politiske sammenhold stå sin prøve. Det vil blive afgørende for Europas fremtid, at dette lykkes, men bl.a. valget i Italien giver anledning til bekymring. Det kan derfor blive et efterår præget af mange stridigheder, hvilket kan skabe sprækker i det politiske sammenhold, ikke mindst i forhold til Rusland.
Og endelig vil Præsident Xi meget gerne fremstå som den nye ”kejser” i Kina. Han vil gerne genvælges for en tredje periode på kongressen til efteråret. De høje fødevarepriser og den uskønne indsats mod Covid-19, har dog mindsket hans popularitet. Spørgsmålet er om hans kritikere vil se en mulighed i at forsøge at skabe tvivl om hans styreform.
September bliver ikke nem
Som det ses af ovenstående, er der mange forhold, der skal flaske sig, hvis der skal skabes ro på de finansielle markeder. Derfor er det nok mest sandsynligt, at vi går ind i en periode med volatile markeder.