fbpx

Suspenderer indtjeningsguidance for segment 3

Facebook
Twitter
LinkedIn

Flügger group A/S meddelte tidligere i dag at man suspenderer sin indtjeningsguidance for regnskabsåret 2021/22 i forhold til den del af forretningen der ligger i det såkaldte segment 3. Det er her bl.a. Eskaro Group, som Flügger overtog i maj 2021 med aktiviteter i Rusland, Belarus, Estland, Finland og Ukraine, er placeret, og som udgør omkring 20% af den samlede omsætning Flügger.

Det er som en konsekvens af konflikten imellem Rusland og Ukraine at der nu er skabt så stor usikkerhed, at man vælger at suspendere forventningerne til indtjeningen i dette segment. I forhold til indtjeningen målt på EBIT-niveau lød de oprindelige forventninger til indeværende regnskabsår 2021/22 på DKK 220-250 mio. for den samlede gruppe, men med suspenderingen af guidance for segment 3 er det kun på segment 1+2 der nu guides, og her lyder forventningerne uændret på DKK 200-220 mio. I forhold til omsætningsforventningerne justeres disse, og ventes nu at lande i intervallet DKK 2.500-2.600 mio. fra tidligere DKK 2.500-2.700 mio.

Flügger offentliggør efter planen regnskab for 3. kvartal 2021/22 – torsdag d. 17. marts 2022. Ugen efter – mandag d. 21. marts kl. 12.30 har vi fornøjelsen at invitere til en gennemgang af regnskabet med selskabets ledelse.

Du kan tilmelde dig her: https://lnkd.in/g5K5UEt5

#digitalIR#flügger

HC Andersen Capital modtager betaling fra Flügger group A/S for en Digital IR/Corporate Visibility abonnementsaftale. /Rasmus Køjborg, CFA kl. 23.15 d. 24/2-2022