fbpx

Stort opkøb i Canada giver adgang til nyt marked

Facebook
Twitter
LinkedIn

Better Collective meddeler her til aften efter markedets lukning at man køber selskabet Canada Sports Betting (CSB) og samtidig opjusterer sit finansielle mål for 2022.

Better Collective betaler EUR 21,4 mio. for CSB der i 2022 ventes at levere en omsætning på over EUR 5 mio. Med opkøbet får man eksponering til Canada’s største provins Ontario med 15 mio. indbyggere, og som fra starten af april liberaliserer markedet for online sports betting. Det er forventningen at en række provinser vil følge samme linje i nær fremtid. Betalingen er fordelt med EUR 15,9 mio. kontant samt EUR 5,5 mio. i en udskudt betaling, og finansieres via en kreditfacilitet på EUR 100 mio. til netop opkøb.

Som følge af opkøbet og den forventede indtjening herfra, samt en stærk start på året opjusterer Better Collective også sine EBITDA forventninger til EUR 80 mio. fra tidligere EUR 75 mio. Øvrige targets er uændret. Konsensus for EBITDA lå ifølge Refinitiv på EUR 76 mio. før aftenens meddelelse.

Husk at vi på fredag d. 25. marts kl. 11.30 tager et deep dive på Better Collectives aktiviteter i USA, som er en markant bidragsyder til den aktuelle vækst. Co-founder og CEO Jesper Søgaard vil præsentere og svare på spørgsmål. Eventet foregår på engelsk og du kan tilmelde dig her: https://lnkd.in/gj8tWeR9

#digitalIR#bettercollective

HC Andersen Capital modtager betaling fra Better Collective for en Digital IR/Corporate Visibility abonnementsaftale. /Rasmus Køjborg, CFA kl. 20.38 d. 23/3-2022