fbpx

Stærkt Q1 2022 og købstilbud fra Ahlsell

Facebook
Twitter
LinkedIn

Sanistål A/S har her til morgen udsendt regnskab for 1. kvartal 2022, men havde allerede for 2 uger siden hævet sine forventninger til 2022, og dermed også sendt et signal om en god start på året. Endnu mere interessant fra et aktionærperspektiv er, at svenske Ahlsell byder på aktierne i Sanistål.

Her til morgen i forlængelse af kvartalsregnskabet meddeles det, at den svenske grossistvirksomhed Ahlsell vil købe 75,49% af aktierne i Sanistål fra de 4 nuværende storaktionærer – Danske Bank, Nordea, Jyske Bank og Nykredit. Tilbuddet til storaktionærerne lyder på DKK 58 pr. aktie, hvilket er en rabat på ca. 16% i forhold til gårsdagens lukke kurs.

Samtidig fremsættes der et købstilbud til de øvrige mindretalsaktionærer der tilbydes DKK 85 pr. aktie, altså en højere kurs end storaktionærerne, og en præmie på ca. 23,5% i forhold til lukkekursen i går. Det samlede bud for Sanistål lyder derfor på DKK 770,5 mio. sammenholdt med en markedsværdi på lukningen i går på DKK 810,5 mio.

Læs mere om detaljerne i købstilbuddet her: https://lnkd.in/egR766gp

Selve Q1 2022 regnskabet er stærkt med en omsætningsvækst på 11,7% y/y til DKK 943,1 mio. og EBITDA der vokser til DKK 72,3 mio. imod DKK 45,7 mio. i samme periode sidste år. Det svarer til en margin på 7,7% – op fra 5,4% sidste år. Det er altså et selskab i fremgang, hvor der nu fremsættes et købstilbud.

Sanistål fastholder de opreviderede forventninger fra starten af maj om en omsætning for 2022 i niveauet DKK 3,6 mia. og EBITDA estimeres nu at ramme DKK 225-255 mio.

Du har mulighed for at høre mere om hvad der driver den gode start på året når vi indbyder til event med Sanistål – torsdag d. 2. juni kl. 11.00. Her vil CEO Claudio Christensen og CFO Uffe Iversen tage os igennem regnskabet og svare på spørgsmål fra publikum. Tilmelding her: https://lnkd.in/e-ne-TWd

HC Andersen Capital modtager betaling fra Sanistål A/S for en Digital IR/Corporate Visibility abonnementsaftale. /Rasmus Køjborg, CFA kl. 8.55 d. 24/5-2022