fbpx

Stærk start på året

Facebook
Twitter
LinkedIn
Rasmus Køjborg

Rasmus Køjborg

HCA Capital Analyst

Gabriel har her til formiddag udsendt sit regnskab for 1. kvartal 2021/22 der dækker perioden oktober til december 2021. Som selskabet tidligere har annonceret, har det været en meget stærk start på regnskabsåret, hvorfor guidance for 2021/22 også blev hævet for knap 3 uger siden.

I kvartalet har Gabriel realiseret en omsætningsvækst på 32% y/y og lander på en omsætning på DKK 246,9 mio. Tilsvarende er EBIT vokset med 37% y/y og her hedder den realiserede indtjening DKK 20,5 mio. Det svarer til en margin på 8,3% imod 8,0% i samme kvartal sidste år.

Gabriel’s fastholder ikke overraskende den opjusterede helårsguidance der blev meldt ud for ca. 3 uger siden.  Således er det fortsat forventningen at den gode start på året og en relativ stor ordrebeholdning vil gøre selskabet i stand til at realisere en omsætning i 2021/22 på DKK 930-960 mio. (tidligere DKK 890-930 mio.), svarende til en omsætningsvækst på 15-19%. Ligeledes fastholdes EBIT-forventningerne til DKK 67-73 mio. (tidligere 64-67 mio.), hvilket er en vækst på 15-25%. På midtpunktet af guidance svarer det til en EBIT-margin på 7,4%.

I morgen – fredag d. 11. februar kl. 11.00 – har vi fornøjelsen at invitere til en præsentation med Gabriel’s CEO Anders Hedegaard Petersen. Her er der mulighed for at høre mere om hvad der driver den gode udvikling, samt forventningerne til den resterende del af regnskabsåret.

Tilmelding her: https://lnkd.in/gYwpF5_F

#digitalIR#gabriel

HC Andersen Capital modtager betaling fra Gabriel for en Digital IR/Corporate Visibility abonnementsaftale. /Rasmus Køjborg, CFA kl. 10.46 d. 10/2-2022