fbpx

Solid start på året

Facebook
Twitter
LinkedIn

BankNordik har her fra morgenstunden udsendt sit regnskab for 1. kvartal 2022 der viser en fin fremgang på 30% i den underliggende drift sammenholdt med året før, og korrigeret for de frasolgte aktiviteter.

Således lander BankNordik et resultat før nedskrivninger på DKK 49 mio. imod DKK 38 mio. i samme kvartal året før. Resultatet efter skat lander på DKK 48 mio., og her lå konsensusforventningerne ifølge Refinitiv på DKK 34 mio.

BankNordik fastholder sin guidance for 2022 om et resultat efter skat på DKK 130-160 mio., og efter den gode start på året indikerer banken at man formentlig vil lande i den høje ende af dette interval. Dog er det pt. forbundet med noget usikkerhed som følge af forskellige eksterne forhold. Konsensus lå før regnskabet på DKK 161 mio., så analytikerkorpset forventer altså allerede et resultat i den høje ende.

I morgen – fredag d. 29. april kl. 13.00 – bliver der mulighed for at høre mere om hvordan 2022 er startet ud når vi afholder event med CEO Árne Ellefsen. Du kan tilmelde dig her og som sædvanlig kan der stilles spørgsmål undervejs: https://lnkd.in/gt9PnVbZ

#digitalIR#banknordik

HC Andersen Capital modtager betaling fra BankNordik for en Digital IR/Corporate Visibility abonnementsaftale. /Rasmus Køjborg, CFA kl. 8.56 d. 28/4-2022