fbpx

Solid start på 2022, og opjustering af toplinje forventninger for hele 2022

Facebook
Twitter
LinkedIn

DFDS har her til morgen offentliggjort regnskab for 1. kvartal 2022 der viser en solid start på året, ligesom man hæver omsætningsforventningerne til 2022, mens indtjeningsforventningerne fastholdes uændret.

Således realiserer DFDS en omsætning i Q1 2022 på DKK 5.725 mio., svarende til en vækst på 51,9% y/y der dels er drevet af opkøb, men også af øget fragt- og passagertrafik samt brændstoftillæg.

EBITDA lander på DKK 822 mio., hvilket er en vækst på 9,5% y/y, og illustrerer at noget af toplinjevæksten, som f.eks. brændstofstillæg altså ikke slår igennem på indtjeningen. EBITDA-margin i kvartalet på 14,4% er da også noget lavere end sidste års niveau på 19,9%

DFDS hæver sine forventninger til omsætningsvæksten for 2022 til 30% (fra tidligere 23-27%) drevet af bl.a. brændstofstillæg og øget passagertrafik. Således venter DFDS nu at ramme en omsætning i 2022 på omkring DKK 23,2 mia. Indtjeningsforventningerne fastholdes uændret, og lyder stadig på et forventet EBITDA på DKK 3,9-4,4 mia. – op fra DKK 3,4 mia. i 2021.

Mandag d. 23. maj kl. 11.00 inviterer vi til en gennemgang af kvartalsregnskabet med CEO Torben Carlsen, som også vil svare på spørgsmål fra publikum.

Tilmelding her: https://lnkd.in/eV4HwaRq

#digitalIR#dfds

HC Andersen Capital modtager betaling fra DFDS for en Digital IR/Corporate Visibility abonnementsaftale. /Rasmus Køjborg, CFA kl. 8.25 d. 11/5-2022