fbpx

Solid 2022 guidance

Facebook
Twitter
LinkedIn

Boozt har her til morgen udsendt sit årsregnskab for 2021, men løftede allerede for lidt over en uge siden sløret for et stærkt 2021. Året endte således med en omsætningsvækst på 33,4% imod guidance på 27,5-32,5% og konsensusforventninger på 31,5%. Fremgangen var blandt andet drevet af Black Friday ugen og det et solidt julesalg.

Adjusted EBIT-margin lander på 5,9%, og her lød de tidligere udmeldinger på mere end 5,5%. Her lå markedets forventninger på 5,8%. Det er dog ikke på niveau med rekordåret 2020, hvor margin lå på 6,7%. I absolutte termer er det dog ny rekord med adjusted EBIT på SEK 342,5 mio. imod SEK 290,3 mio. året før.

Guidance for 2022 lyder på en omsætningsvækst på 20-25%, svarende til et niveau på SEK 6.977-7.267 mio. Adjusted EBIT ventes på SEK 365-420 mio. Konsensusforventningerne, indsamlet af Boozt blandt analytikerne, lyder på en omsætningsvækst på omkring 23% til SEK 7.040 mio. i 2022. Adjusted EBIT ventes blandt analytikerne at ende på SEK 408 mio. i 2022, svarende til en margin på 5,8%. Umiddelbart altså en guidance der rammer inden for markedets forventninger.

Boozt gentager samtidig målsætningen om i 2023 at levere en adjusted EBIT-margin på 5-7%. Her ligger konsensus pt. på omkring 6%.

Husk at vi senere i dag kl. 13.00 har fornøjelsen at indbyde til en gennemgang af tallene, og en snak om forventningerne til 2022 med Head of Investor Relations – Ronni Funch Olsen.
Tilmelding her: https://lnkd.in/eeJGtiWN

#digitalIR#boozt

HC Andersen Capital modtager betaling fra Boozt for en Digital IR/Corporate Visibility abonnementsaftale. /Rasmus Køjborg, CFA kl. 8.12 d. 10/2-2022