Scandinavian Medical Solutions – Halvårsregnskab

Facebook
Twitter
LinkedIn
Kasper Lihn

Kasper Lihn

Scandinavian Medical Solutions (SMS) er i dag ude med halvårsregnskab (1. oktober 2021 til 31. marts 2022) for 2021/2022 regnskabsåret, hvor forventningerne til helåret om en omsætning på DKK 80-85 millioner og indtjening før renter, skat og afskrivninger (EBITDA) på DKK 12-14 millioner fastholdes. 

Læs hele regnskabet her: https://lnkd.in/eFKDeiZt

I første halvår var omsætningen på ca. DKK 52 millioner (26% omsætningsvækst y-o-y), der bl.a. var drevet af en større efterspørgsel på MRI-scannere og vundne historiske udbud med globale partnere. SMS er derfor godt på vej mod omsætningsforventningerne for regnskabsåret.

EBITDA faldt til DKK 5,8 millioner (DKK 7,3 millioner i H1 2020/2021), hvilket primært skyldes højere transportomkostninger, hvor SMS ikke har haft mulighed for at lægge en yderligere mark-up oveni salget. SMS har også oprustet på medarbejderfronten på nøglepositioner og venter nu kun få nye strategiske ansættelser fremadrettet.

I tråd med IPO-planen har SMS også opbygget et stort varelager på DKK 32,1 millioner ved udgangen af marts 2022. Selskabet har derfor rampet markant op til væksten fra et varelager på DKK 16,1 millioner i slutningen af september 2021.

Disse emner var også hovedtemaerne blandt de mange spørgsmål fra tilhørerne på dagens regnskabspræsentation med selskabets CEO Jens Krohn, CPO Jens Hvid Paulsen og Head og Sales Martin Lind, som du kan se eller gense her: https://lnkd.in/egKfdGtd

HC Andersen Capital modtager betaling fra Scandinavian Medical Solutions for en Digital IR/Corporate Visibility abonnementsaftale. /Kasper Lihn kl. 15:03 d. 19-05-2022.