fbpx

Regnskabet for første halvår 2022

Facebook
Twitter
LinkedIn
Kasper Lihn

Kasper Lihn

Photocat A/S har netop offentliggjort regnskabet for første halvår 2022.

Omsætningen var på DKK 6,3 mio. i første halvår, hvilket var et fald på 4% i forhold til samme halvår sidste år. Faldet tilskrives primært udsættelser af ordrer fra kunder indenfor actiFLOOR-segmentet og færre outlets nået i Garden-segmentet som følge af et skift af distributør. Derudover har partnerskabet med Nanostone også taget længere tid end ventet at integrere i drift, som også har påvirket omsætningen.

Læs hele regnskabet via følgende link: https://lnkd.in/gFERxzGx

Kort før regnskabsperiodens afslutning annoncerede Photocat opkøbet af CMA-forretningen fra Alumichem A/S. Prisen var på i alt DKK 5 mio., hvor DKK 1 mio. blev betalt i nye aktier. Photocat gennemførte i den forbindelse en rettet emission på i alt SEK 8,4 mio. De nye aktier blev udstedt til SEK 14,00 per aktie. Photocat forventer, at opkøbet af CMA-forretningen vil bidrage med en omsætning på mellem DKK 3-6 mio. om året fra 2023, når en lanceringsplan er fuld implementeret som følge af salgssynergier.

I regnskabet melder Photocat om en positiv udvikling for NOxOFF forretningen i bitumenmarkedet med selskabets andet patent, der dækker en større del af forretningen. Det fremgår også i regnskabet, at Photocat er ved at gå ind på markedet i UAE og har modtaget produktlicens fra myndigheder i Dubai.

I nedenstående one-pager kan du få et indblik i Photocat, herunder de finansielle nøgletal samt potentielle investeringsårsager og risici. One-pageren vil blive en del af vores GreenTech sektorrapport som offentliggøres i september.
Du kan også tilgå one-pageren her: https://lnkd.in/gwK9Nf9U

HC Andersen Capital modtager betaling fra Photocat for en Digital IR/Corporate Visibility abonnementsaftale. /Kasper Lihn kl. 18:01 d. 17-08-2022.