fbpx

Re-Match Modtager Støtte På DKK 17,0 mio.

Facebook
Twitter
LinkedIn

Re-Match kunne i dag annoncere, at de modtager støtte på DKK 17 mio. (EUR 2,3 mio.) fra European Regional Development Fund til opførelsen af virksomhedens kommende fabrik i Erstein, Frankrig.

Læs hele nyheden her: https://lnkd.in/ehUQpBT7

Fabrikken forventes at koste EUR 10 mio., så det svarer til ca. 20-23% af byggesummen.

Dette følger oveni DKK 33 mio. (EUR 4,5 mio.) i støtte fra det hollandske Økonomi- og Klimaministerie til at støtte opførelsen af virksomhedens fabrik i Holland med en forventet byggesum på EUR 8,5 mio.

Begge disse tilskud var ikke inkluderet i den oprindelige forretningsplan i forbindelse med selskabets børsnotering. Med to ud af to faciliteter, som er i slutfasen af projekteringen, synes der god støtte for at dette kan forventes på kommende faciliteter også.

Vi diskuterede netop muligheden for dette, og hvad det betyder for investeringscasen med CEO Nikolaj Magne Larsen da vi gennemgik deres 1. kvartalsresultater.

Se eller gense denne her: https://lnkd.in/eYEwb5At

Vi diskuterede desuden også de markedsmæssige mod- og medvinde, der har ændret i investeringscasen, siden børsnoteringen.
Inflation ligger pres på byggepriser, hvilket kan være én af årsagerne til den franske facilitet ligger lidt over den pris, som man oprindeligt forventede på lang sigt (omkring EUR 8,5 mio.). Energipriser kan kortsigtet lægge opadgående pres på driftsomkostningerne.

Som modvægt til dette er virksomhedens output af genanvendte materialer enormt energitætte, hvilket dermed bør stige sammen med energipriserne. Vi har nu set to ud af to fabrikker modtage støtte, hvilket markant har sænket initialinvesteringen og dermed risikoen i hvert projekt. Med massive CO2-besparelser i processen kan potentielle CO2-afgifter blive en ret stor del af indtægtsgrundlaget.

HC Andersen Capital modtager betaling fra Re-Match for en Digital IR/Corporate Visibility abonnementsaftale. / Michael Friis, 20-06-2022, kl. 12:30