fbpx

Q1 Trading Statement 2022

Facebook
Twitter
LinkedIn

GreenMobility A/S aflagde i dag Q1 trading statement, der på omsætningen kunne fremvise en vækst på 76% målt i forhold til samme kvartal sidste år.

https://view.news.eu.nasdaq.com/view?id=b8adcadad1592ca7264650d290e68eaa7&lang=en

Målt i forhold til 4. kvartal 2021 er det en flad vækst, hvilket dog underliggende er en fremgang, idet 1. kvartal normalt er lavsæson.

Antal kunder steg med 13% og ture steg med 35% i forhold til første kvartal i 2021.

630 nye biler er er blevet sat ind i København og Århus. Set i det lys er det positivt, at der kun ses et marginalt fald på omsætningen per bil i København, når der også tages med 1. kvartal er lavsæson.

Både i Tyskland og Holland er der nu lanceret. Opkøb sidste år i disse regioner har gjort, at man kunne kickstarte sit indtog der. Der guides nu om 150 biler i Holland og 300 biler i Tyskland efter 2. kvartal.

De mere aggressive lanceringsplaner udmøntet her i kvartalet kan også ses på bundlinjen, hvor underskuddet stiger til DKK 18,4 mio. fra DKK 10 mio. i fjerde kvartal 2021.

Dette er dog som budgetteret. Guidance for 2022, fremlagt i forbindelse med årsregnskabet den 23. marts, fastholdes.

For 2022 forventer selskabet en omsætning på DKK 100-110 mio. og et forventet negativt resultat på DKK 60-70 mio.

*Direktør for HCA Capital Tue Østergaard ejer aktier og er bestyrelsesformand i @Green Mobility og HCA Capital modtager betaling for en Digital IR/Corporate Visibility abonnementsaftale./Michael Friis Jørgensen d. 20-04-2022, kl. 17:25