Opjustering af toplinjevæksten i forbindelse med Q1 2022

Facebook
Twitter
LinkedIn
Rasmus Køjborg

Rasmus Køjborg

HCA Capital Analyst

Better Collective leverer her til morgen et stærkt regnskab for 1. kvartal 2022, og opjusterer forventningerne til omsætningsvæksten i 2022.

Således kommer Better Collective ud af Q1 med en omsætning på EUR 67,4 mio., svarende til en vækst på 74% hvoraf 44% er organisk. Det er på niveau med konsensusforventningerne der lå på EUR 67,5 mio.

EBITDA vokset 75% til EUR 23,1 mio. i kvartalet. Det svarer til en margin på 34% hvilket er uændret i forhold til sidste års niveau. Konsensus lå her på EUR 23,0 mio.

I forbindelse med de seneste opkøb af henholdsvis Canada Sports Betting i slutningen af marts, og Futbin for nogle uger siden opjusterede Better Collective sine EBITDA-forventninger til omkring EUR 85 mio. (fra EUR 75 mio.). I dagens meddelelse får vi så en opjustering af toplinjen, hvor der nu ventes en omsætningsvækst på 20-30% (fra tidligere 15-25%).

Husk at vi senere i dag kl. 13.00 afholder event med Better Collective, hvor co-founder og CEO Jesper Søgaard vil tage os igennem regnskabet og seneste highlights. Tilmelding her: https://lnkd.in/e-BgVUZj

#digitalIR#bettercollective

HC Andersen Capital modtager betaling fra Better Collective for en Digital IR/Corporate Visibility abonnementsaftale. /Rasmus Køjborg, CFA kl. 8.15 d. 18/5-2022