fbpx

Opjustering af omsætningsforventningerne

Facebook
Twitter
LinkedIn
Kasper Lihn

Kasper Lihn

Scandinavian Medical Solutions (SMS) opjusterer omsætningsforventningerne og EBITDA guidance fastholdes

SMS har netop opjusteret omsætningsforventningerne for regnskabsåret 2021/2022 (1. oktober 2021 til 30. september 2022) fra en omsætning på DKK 80-85 mio. til en forventet omsætning på DKK 90-95 mio. svarende til et løft på mellem ca. 6% og 19%. Årsagen er, at SMS har haft et højere salg og ordretilgang end tidligere ventet som følge af bl.a. en hurtigere opstart af nye forretningsområder.

Selskabet fastholder dog EBITDA guidance på DKK 12-14 mio. for regnskabsåret (ekskl. omkostninger i forbindelse med børsnoteringen), hvilket er relevant for dagens event om konkurrencesituationen, hvor vi også kommer til at tale om marginerne. Øvrige langsigtede målsætninger fastholdes.

Som nævnt afholder vi et deep dive event på konkurrencesituationen med selskabets ledelse her kl. 13:30 i dag, hvor der også bliver en anledning til at tale om dagens nyhed og den forventede udvikling i marginen. Tilmeld dig eventet her: https://lnkd.in/e97m59PM

HC Andersen Capital modtager betaling fra Scandinavian Medical Solutions for en Digital IR/Corporate Visibility abonnementsaftale. /Kasper Lihn kl. 12:05 d. 16-08-2022.