fbpx

Offentliggørelse af ny ordre

Facebook
Twitter
LinkedIn

Scandinavian Medical Solutions (SMS) har i dag offentliggjort en ny ordre vedrørende et salg af en Siemens Avanto 1.5T MRI-scanner til en værdi på mellem DKK 2 millioner og 3,5 millioner jf. selskabets nye offentliggørelsespolitik.

SMS melder samtidig, at de i denne tid oplever en særlig stor interesse for brugte MRI-scannere. Dette understøttes af SMS’ seneste ordrer, herunder en ordre på mellem DKK 3 millioner og 5 millioner vedrørende salget af to MRI-scannere, der blev offentliggjort i slutningen af 2021, og på dette tidspunkt var SMS’ hidtil største enkeltordre.

De gode markedsforhold understøttes yderligere af en række meldinger om konsolidering i markedet.

SMS’ danske konkurrent, LBN Medical, blev i begyndelsen af februar opkøbt af DirectMed Parts & Service, der ejes af den amerikanske kapitalfond, NMS Capital. Der er ikke offentliggjort en pris på opkøbet i meddelelsen, men LBN Medical er en større forhandler med mere end 50 ansatte.

Ligeledes kom det i sidste uge frem, at kapitalfonden Avista Capital Partners købte en stor ejerandel i Probo Medical, der er én af de største selskaber på markedet med EBITDA på over USD 30 millioner i 2021. Ifølge kilder er værdien af Probo Medical (enterprise value) opgjort til USD 450 millioner. Dermed var prisen i omegnen af 15x EBITDA (link: https://lnkd.in/e6DWuUUc).

For perspektiv kan man sammenholde denne prissætning med Scandinavian Medical Solutions, der i skrivende stund har en markedsværdi på DKK 136,5 millioner, ingen rentebærende gæld og en kassebeholdning på DKK 25,4 millioner per 30. september 2021 (før børsnoteringen i november, hvor SMS hentede et nettoprovenu på DKK 25,6 millioner). Konservativt sat – uden kapitalen fra børsnoteringen og med EBITDA fra det seneste forskudte regnskabsår på DKK 10,9 millioner – handles SMS til en multipel på ca. 10x EBITDA.

En vigtig årsag bag kapitalfondenes seneste opkøb er, udover en langsigtet trend i markedet med en aldrende befolkning og et attraktivt cash flow, at hospitaler er presset på omkostninger fra COVID-19, der ligger et pres på deres budgetter og derfor indkøber brugt udstyr. Med brugt udstyr er der betydelige besparelser at hente på ca. 40-50% i forhold til nyt udstyr.

HC Andersen Capital modtager betaling fra Scandinavian Medical Solutions for en Digital IR/Corporate Visibility abonnementsaftale. /Kasper Lihn kl. 14:00 d. 22-02-2022.