fbpx

Ny analyse på OrderYOYO

Facebook
Twitter
LinkedIn
Victor Skriver

Victor Skriver

Analyst Group har i dag offentliggjort en analyse (commissioned research) af OrderYOYO, som opstiller tre scenarier på prissætningen af OrderYOYO baseret på multipler fra sammenlignende selskaber. Her er konklusionen et bear case scenarie på DKK 10,0 per aktie, base case scenarie på DKK 19,3 per aktie og bull case scenarie på DKK 25,9 per aktie. I skrivende stund handles aktien til DKK 11,0.

Forudsætningerne i base case scenariet er bl.a., at OrderYOYO leverer på den nuværende vækstplan gennem øgede investeringer i særligt Storbritannien samt skalering på markedsekspansionen til Tyskland. Dermed skal penetrering af de eksisterende markeder i Danmark, Irland og Storbritannien fortsætte, mens OrderYOYO får åbnet op for det tyske marked.

I base case scenariet har OrderYOYO lavere omsætningsvækst end andre softwareudbydere til restauranter som Olo, men OrderYOYO estimeres at have højere brutto-margin og EBITDA-margin. Food portaler som Just Eat handles til lavere multipler, men årsagen er, at brutto-marginen er signifikant lavere, da disse har adskillige omkostninger til levering, som OrderYOYO ikke har.  

Udover børsnoterede selskaber er der nyt fra det private segment i markedet, som OrderYOYO opererer i. I analysen sættes der her fokus på Flipdish, som netop har opnået en “unicorn” status med en investering på knap USD 100 millioner fra blandt andre kinesiske Tencent til en samlet værdiansættelse på USD 1,25 milliarder. Baseret på disse tal har Flipdish en enterprise value, der er mere end 12 gange så høj som OrderYOYOs.

Flipdish er et selskab med hovedsæde i Dublin og 7.000 kunder i 25 lande, herunder Spanien, Tyskland og USA. Ligesom OrderYOYO er Flipdishs primære kundegruppe uafhængige take-away restauranter, men Flipdish bevæger sig også op mod større restaurantkæder.

Læs hele analysen her: https://analystgroup.dk/wp-content/uploads/2022/02/Analyst-Group-OrderYOYO.pdf

HC Andersen Capital modtager betaling fra OrderYOYO for en Digital IR/Corporate Visibility abonnementsaftale. /Kasper Lihn kl. 12:44 d. 14-02-2022.