fbpx

Nexcom – H1 2022

Facebook
Twitter
LinkedIn
Kasper Lihn

Kasper Lihn

Nexcom A/S aflagde i går efter markedets luk regnskab for første halvår 2022. Omsætningen var på DKK 4,26 mio. i halvåret svarende til et fald på 18% i forhold til samme halvår sidste år. Faldet tilskrives en udskudt kundeimplementering som følge af den geopolitiske situation samt en engangsindtægt sidste år relateret til en fælles udvikling af Nexcoms AI-produkt.

I første halvår 2022 har Nexcom fortsat formået at fastholde sin eksisterende kundebase uden churn samt underskrevet en ny flerårig aftale med Nuuday, der driver brands som YouSee, Telmore og TDC Erhverv. Aftalen har en potentiel værdi på DKK 4,6 mio. I regnskabet fremgår det også, at den totale værdi af alle eksisterende kontrakter udgør DKK 26,9 mio. frem til slutningen af 2024.

EBITDA lander på DKK -8,9 mio. i første halvår 2022 (DKK -5,4 mio. i H1 2021) som følge af investeringer i organisationen, herunder etableringen af salgsteamet i USA.  Som annonceret i selskabets nylige kapitaludvidelse og refinansiering, der blev offentliggjort i begyndelsen af august, har Nexcom ændret vækststrategien markant som følge af den ændrede markedssituation. Med forventede årlige omkostningsbesparelser på DKK 10-11 mio. har Nexcom nu fokus på at blive cash flow positive med lavere vækstrater.

Læs hele regnskabet her: https://lnkd.in/en-gdd7s

Senest fremsatte Nexcom forventninger for 2022 om en omsætning i intervallet DKK 14-17 mio. og EBITDA på mellem DKK -6 mio. og -4 mio.

I eftermiddag kl. 13:00 kan du få en opdatering fra Nexcoms CEO Rolf Adamson, hvor du også har mulighed for at stille spørgsmål. Tilmeld dig eventet her: https://lnkd.in/eufKSj3V

HC Andersen Capital modtager betaling fra Nexcom for en Digital IR/Corporate Visibility abonnementsaftale. /Kasper Lihn kl. 08:20 d. 26-08-2022.