fbpx

Lancering af Forte™ Sim Racing Pedals med gode reviews

Facebook
Twitter
LinkedIn

Tidligere i dag udsendte Asetek en meddelelse om at selskabet nu er klar til at modtage forhåndsordrer på dets Forte™ Sim Racing Pedals, der kommer med et lavere prispunkt sammenholdt med Aseteks første sæt af pedaler – Invicta™ Sim Racing Pedals – der blev lanceret i slutningen af 2021 med leverancer ind i 2022.

Således kommer de nye Forte™ pedaler med en introduktionspris på EUR 449 pr. sæt (normalt EUR 499) imens Invicta™ pedalerne har en pris på EUR 849 pr. sæt. Dagens meddelelse er også suppleret med udtalelser og links til en række anmeldelser af de nye Forte™ pedaler, der umiddelbart ser ud til at være blevet taget godt imod af anmeldere og andre meningsdannere indenfor Sim Sport. Se mere her: https://lnkd.in/e5BJAy4t

Forte™ pedalerne kan som nævnt forhåndsbestilles nu, og forventes at kunne leveres om få uger. Samtidig vil det senere i 2022 være muligt at erhverve et opgraderingskit hvorved et sæt Forte™ pedaler kan opgraderes til et sæt Invicta™ pedaler.

Foruden pedaler har Asetek indtil videre også lanceret sin Invicta™ Racing Boots, der er en special støvle/sko for optimal brug af pedalerne. Samtidig arbejdes der på en række andre produkter til SimSport segmentet, såsom rat, sæde, cockpit, gearstang mv. ligesom Asetek i starten af maj offentliggjorde et partnerskab med racerkøreren Kevin Magnussen. Så det er altså et område der satses stort på.

Aktien er her til eftermiddag steget med omkring 20%. Om det direkte kan tilskrives dagens pressemeddelelse, er svært at afgøre, da det også kommer efter en periode hvor aktien har været utrolig volatil og i sidste uge faldt med 27-28%.

HC Andersen Capital modtager betaling fra Asetek for en Digital IR/Corporate Visibility abonnementsaftale. /Rasmus Køjborg, CFA kl. 15.31 d. 20/6-2022