fbpx

Impero – Q1 2022

Facebook
Twitter
LinkedIn

Impero  er i dag ude med regnskabet for første kvartal 2022. Annual recurring revenue (ARR) er ved udgangen af marts på DKK 19 millioner svarende til en vækst på 44% i forhold til samme periode sidste år.

Læs hele regnskabet her: https://lnkd.in/dB_Qx3X6

I første kvartal 2022 har Impero dog haft en lavere ARR stigning end forventet, da Impero har løftet ARR med DKK 0,7 millioner fra DKK 18,3 millioner ved udgangen af 2021 til DKK 19 millioner ved udgangen af marts 2022. Impero melder her, at den geopolitiske situation i Europa bl.a. har påvirket en løbende kundeimplementering med en større kunde, og situationen også har givet forsinkelser i selskabets pipeline på det tyske marked. Impero fastholder dog forventningerne for 2022, da lovende initiativer forventes at materialisere sig senere på året.

Dykker man ned i Imperos rapporterede SaaS metrics, peger de i en positiv retning set i forhold til sidste år. Opsalg til eksisterende kunder i perioden mellem 31. marts 2021 og 31. marts 2022 var 18% (en stigning fra 14%), og churn/kundeafgang falder til 5% i perioden (tidligere 7%). Dermed forbedres net revenue retention rate (NRR) til 113% (fra 107%). Disse metrics ligger derfor omkring samme niveau som rapporteret i årsrapporten for 2021, hvor opsalget var på 20%, churn var på 6% og net revenue retention rate var på 114%.

Som følge af Imperos investeringer og skalering af organisationen var EBITDA på DKK -5,1 millioner i første kvartal 2022. Selskabet fastholder forventningerne om EBITDA på mellem DKK -22 millioner og -18 millioner for helåret. I kvartalet var cash flow fra driften på DKK -4,5 millioner, og investeringer i immaterielle aktiver udgjorde DKK 0,85 millioner. Ved udgangen af marts 2022 har Impero en kassebeholdning på DKK 23,8 millioner.

HC Andersen Capital modtager betaling fra Impero for en Digital IR/Corporate Visibility abonnementsaftale. /Kasper Lihn kl. 13:57 (edited 14:30) d. 05-05-2022.