fbpx

God toplinjevækst i Q3 2021/21 og opjustering af omsætningsforventninger

Facebook
Twitter
LinkedIn
Rasmus Køjborg

Rasmus Køjborg

HCA Capital Analyst

Gabriel har her til formiddag offentliggjort regnskab for de første 3 kvartaler af regnskabsåret 2021/22, dækkende perioden 1. oktober 2021 til 30. juni 2022. Efter et 3. kvartal 2021/22, hvor omsætningen går kraftig frem, men hvor indtjeningen ikke følger helt med i samme tempo, opjusteres omsætningsforventningerne til regnskabsåret imens indtjeningsforventningerne (EBIT) præciseres.

Således venter Gabriel nu at omsætte for DKK 1.060 mio. i hele regnskabsåret 2021/22 – det er dermed 3. gang at omsætningsforventningerne justeres op fra det oprindelige mål på DKK 890-930 mio. ved årets begyndelse. EBIT ventes at lande på DKK 73 mio. og her lød den seneste guidance på DKK 73-78 mio. imens der ved regnskabsårets begyndelse forventedes DKK 64-67 mio.

I selve 3. kvartal 2021/22 (april-maj-juni 2022) leveres der en toplinjevækst på 46%, i forhold til samme periode året før, til en omsætning på DKK 289,9 mio. Som nævnt følger indtjeningen (EBIT) ikke med i helt samme niveau, men vokser dog med 21% til DKK 16,1 mio. i kvartalet. Det svarer til en EBIT-margin på 5,6% imod 6,7% året før. Margin for de 3 første kvartaler af regnskabsåret ligger på 7,4% imod 7,3% i samme periode året før.

Vi afholder i morgen – fredag d. 26. august kl. 11.00 en præsentation med CEO Anders Hedegaard Petersen, hvor vi håber at kunne få uddybet hvad der driver den stærke toplinje i kvartalet, og hvad der har udfordret i forhold til at få indtjeningen til at følge med i samme niveau. Du kan se med ved at tilmelde dig her: https://lnkd.in/ejrK4RZ9

HC Andersen Capital modtager betaling fra Gabriel for en Digital IR/Corporate Visibility abonnementsaftale. /Rasmus Køjborg, CFA kl. 11.39 d. 25/8-2022