fbpx

God start på salget i 2022

Facebook
Twitter
LinkedIn
Victor Skriver

Victor Skriver

Risma Systems er i dag ude med en melding om en signifikant stigning i salget i begyndelsen af 2022, da væksten per 1. februar 2022 har overgået væksten i ARR for første halvår 2021, der var på ca. DKK 1 million.

Stigningen i salget er primært drevet af en bredere produktportefølje, da RISMA sidste år introducerede en produktsuite med 8 moduler. Mere end 60% af den nye ARR i 2022 er fra kunder, der har købt suiten, hvilket viser, at kunderne har taget godt imod den samlede løsning.

RISMA har også landet to nye kontrakter i Sverige samt tre kontrakter i Norge, hvilket har været bedre end RISMAs egne forventninger til disse markeder. Med ansættelsen af Oskar Sinha, der kommer fra Salesforce Sweden, har RISMA også oprustet i forhold til at bygge en stærkere position på det svenske marked og senere på nye markeder.

Med den positive start på året fastholder RISMA forventningerne til 2022 om en total ARR på DKK 25-28 millioner svarende til en vækstrate på ca. 70%. Selskabet aflægger regnskab for 2021 den 31. marts.

HC Andersen Capital modtager betaling fra RISMA for en Digital IR/Corporate Visibility abonnementsaftale. /Kasper Lihn kl. 15:15 d. 10-02-2022.