fbpx

God start på året – fastholder 2022 guidance for nu

Facebook
Twitter
LinkedIn
Rasmus Køjborg

Rasmus Køjborg

HCA Capital Analyst

Skjern Bank har her til morgen offentliggjort sit regnskab for 1. kvartal 2022. Banken leverer en solid start på året, men fastholder dog for nu helårsforventningerne til 2022.

Basisresultatet lander på DKK 60,4 mio., svarende til en stigning på 25,8% sammenholdt med samme periode sidste år, og specielt drevet af fremgang i både renteindtægter og specielt på gebyrsiden. Omkostningerne før også et nøk op, men altså ikke i samme grad som indtægtssiden.

Banken har dog også oplevet negative kursreguleringer i kvartalet på DKK 13 mio., hvilket er den primære årsag til at resultat før skat på DKK 44,5 mio. i Q1 2022 er lidt lavere end sidste års DKK 47,2 mio.

Skjern Bank fastholder sine forventninger til 2022 om et resultat før skat på DKK 175-205 mio. samt et basisresultat i niveauet DKK 170-190 mio.

Mandag d. 9. maj kl. 11.00 afholder vi event med Skjern Bank hvor CEO Per Munck vil sætte ord på regnskabet, og de primære bevægelser ind i 2022. Tilmelding her: https://hcandersencapital.dk/event/skjern-bank-praesentation-af-q1-kvartalsregnskabet-2/

#digitalIR #skjernbank

HC Andersen Capital modtager betaling fra Skjern Bank for en Digital IR/Corporate Visibility abonnementsaftale. /Rasmus Køjborg, CFA kl. 8.26 d. 5/5-2022