fbpx

Fortsætter pæn vækst i Q2 2022 – fastholder 2022 guidance

Facebook
Twitter
LinkedIn
Rasmus Køjborg

Rasmus Køjborg

HCA Capital Analyst

Better Collective har her til morgen offentliggjort regnskab for 2. kvartal 2022 der viser en pæn vækst i et ellers sæsonmæssigt mindre kvartal. Selskabet fastholder guidance for 2022. Desuden tilføjer man et nyt mediepartnerskab i rækken – denne gang med amerikanske Boston.com.

Better Collective kommer således ud af Q2 2022 med en toplinjevækst på samlet 40% y/y, og lander dermed en omsætning i kvartalet på EUR 56 mio. med en organisk vækst på 22% y/y. Den amerikanske forretning fortsætter sin betydelig vækst med 90% vækst i omsætningen. Konsensusforventningerne lå på en samlet omsætning på EUR 54 mio.

EBITDA (before special items) realiseres på EUR 12,2 mio. imod EUR 12,7 mio. i samme kvartal sidste år. Det svarer til en margin på 22% imod 32% sidste år. Konsensus lå her en smule højere med en forventning om EBITDA på EUR 14,5 mio.

For juli måned er toplinjevæksten fortsat, og har tilføjet 36% i omsætning fra samme måned sidste år, hvoraf 26% er organisk. Det anføres af selskabet som lidt over dets egne forventninger.

Better Collective fastholder sin aktuelle guidance for 2022, der således fortsat lyder på en omsætningsvækst på 20-30% og EBITDA omkring EUR 85 mio.

Better Collective fortsætter rækken af medieaftaler med store amerikanske og europæiske medier med et online fokus. Seneste aftale, som annonceret her til morgen, er med Boston.com der er en del af Boston Global Media (BGM), og hvor Better Collective skal levere indhold i form af nyheder, odds, spiltips, analyser mv. til mediets læsere. Aftalen følger kort tid efter at Better Collective her i august har lavet tilsvarende aftaler med tyske SPORT1 og Chicago Tribune i USA. Tidligere på året var det bl.a. The Philadelphia Inquirer og The New York Post der kom på listen med samarbejdspartnere.

I morgen – onsdag d. 24. august kl. 13.00 har vi fornøjelsen at invitere til en gennemgang af regnskabet med co-founder og CEO Jesper Søgaard, der også vil svare på spørgsmål fra publikum. Tilmelding her: https://lnkd.in/e9pkuqb2

HC Andersen Capital modtager betaling fra Better Collective for en Digital IR/Corporate Visibility abonnementsaftale. /Rasmus Køjborg, CFA kl. 8.34 d. 23/8-2022