fbpx

Foreløbige 2021 Resultater

Facebook
Twitter
LinkedIn
Victor Skriver

Victor Skriver

GreenMobility A/S har i dag offentliggjort foreløbige 2021 resultater, hvor omsætningsvæksten lander på 79%, og samtidig melder om vækstforventninger på 60-75% til 2022

Den fulde regnskabsoffentliggørelse er skubbet til 30. marts 2022, hvor selskabet vil give mere detaljerede oplysninger samt operationelle data.

I de foreløbige tal offentliggjort i dag lander omsætningen på 62 mio. vs. en udmeldt guidance på DKK 60-70 mio.

På bundlinjen kan der rapporteres om et tab på DKK 52 mio., ned fra DKK 59 mio. i 2020, og under seneste guidance på et tab på DKK 55-65 mio.

Vi ser derfor lidt samme tendens i regnskabet som i de tidligere kvartaler, at omkostningsfokus og effektiviseringsplan, der blev udmeldt i sommers, skinner igennem. Vi må derimod afvente yderligere detaljer for, hvorfor omsætning lander i den lavere ende af guidance.

I løbet af 4. kvartal har selskabet annonceret et opkøb af hollandske Fetch, og dermed entre på det hollandske marked, samt at Århus nu ligesom København er profitabel på operationelt niveau.

I dagens melding giver selskabet også guidance for 2022. Her forventes omsætningen at lande på DKK 100-110 mio., en forventet vækst på 60-75% vs. 2021. Bundlinjen ventes at blive et tab på DKK 60-70 mio. Der ventes også en lancering i 2-4 nye byer for at nå en total på 13-15 byer i operation.

*Direktør for HCA Capital Tue Østergaard ejer aktier og er bestyrelsesformand i GreenMobility A/S. HC Andersen Capital modtager betaling for en Digital IR/Corporate Visibility abonnementsaftale. /Michael Friis Jørgensen d. 23-03-2022, kl. 14:50