fbpx

Bedste årsregnskab i bankens historie

Facebook
Twitter
LinkedIn

Djurslands Bank har her til formiddag offentliggjort sit endelige regnskab for 2021.

Banken havde allerede løftet sløret for, at resultatet før skat ville lande omkring DKK 143 mio. i forbindelse med at forventningerne blev opjusteret for nogle uger siden. Det endelige resultat lander på DKK 143,4 mio., hvilket er det bedste i bankens historie, og DKK 83 mio. bedre end resultatet i 2020.

Det er primært som følge af en forbedring i basisresultatet på næsten DKK 30 mio. sammenholdt med 2020, og positive nedskrivninger på omkring DKK 15 mio. i 2021 imens de i 2020 var negative med næsten DKK 44 mio.

I forbindelse med opjusteringen for nogle uger siden offentliggjorde Djurslands Bank også sin guidance for 2022, hvor man venter et resultat før skat på DKK 100-130 mio., så den del var allerede kendt i markedet. Bankens Corona-buffer er uændret på DKK 45 mio. og som vi tidligere har nævnt skal vi formentlig et godt stykke ind i 2022, og som minimum forbi primo april og virksomhedernes tilbagebetaling af hjælpepakker, før bankerne begynder at tilbageføre fra denne post.

Der foreslås et udbytte på DKK 8,50 pr. aktie for 2021. Sidste år blev der ikke udbetalt udbytte, imens gennemsnittet af udbyttet for de 3 foregående år (2017-19) er på DKK 7,00 pr. aktie. Dette års udbytte svarer til en yield på 2,3% sammenholdt med det aktuelle kursniveau.

Du kan læse hele regnskabet her: https://lnkd.in/g4FbKm2T

På fredag d. 11. februar kl. 10.00 kan du se en præsentation af regnskabet med bankdirektør Lars Møller Kristensen, hvor der samtidig er mulighed for at stille spørgsmål.

Tilmelding her: https://lnkd.in/geK3ihTv

#digitalIR#djurslandsbank

HC Andersen Capital modtager betaling fra Djurslands Bank for en Digital IR/Corporate Visibility abonnementsaftale. /Rasmus Køjborg, CFA kl. 11.35 d. 9/2-2022