AUDIENTES – Q1 2022

Facebook
Twitter
LinkedIn
Michael Friis

Michael Friis

Selvom AUDIENTES her til formiddag har leveret det første regnskab med omsætning på DKK 21t, og dermed en milestone med officiel kommerciel lancering, er det ikke det væsentligste budskab at tage med fra regnskabet.

Salgstal skal ses i lyset af, at det kun var de sidste uger i kvartalet, hvor der var kommercielt salg.

Mere væsentligt i regnskabet er meldingerne om udviklingen i POS (point of sales), som nu ligger på 350, hvilket er en fordobling over den seneste tid. Det skal også ses i lyset af de forværrede forsyningskæder, at der nu flyder et tilfredsstillende antal varer til det indiske marked, og selskabet opbygger større varelagre for at kompensere for fortsat usikkerhed.

Derfor fastholdes guidance også for året om en omsætning på DKK 23-27 mio., med et forventet negativt EBITDA resultat på DKK 13-15 mio. Selskabet har annonceret, at de skal hente kapital i år, men der er ikke yderligere information om dette i regnskabet.

HC Andersen Capital modtager betaling fra Audientes for en Digital IR/Corporate Visibility abonnementsaftale. / Michael Friis, d. 19-05-2022, kl 12.15