fbpx

Astralis’ rettigheder og aktiver i forskellige ligaer

Facebook
Twitter
LinkedIn
Kasper Lihn

Kasper Lihn

I relation til Astralis’ rettigheder/aktiver i forskellige ligaer, som vi tidligere har sat fokus på (se bl.a. one-pager her: https://lnkd.in/e7dp6JB5), er der peer nyt om værdien af selskabets League of Legends’ LEC franchise slot.

I går kom det frem, at Misfits Gaming har solgt 80% af LEC-rettighederne til spanske Team Heretics. Holdene har ikke selv oplyst værdien på aftalen, men ifølge kilder er værdien på mellem USD 34-36 millioner (ca. DKK 255 millioner), som det fremgår af denne artikel: https://lnkd.in/ehd5vwBW

Astralis købte deres LEC slot i 2019 for EUR 10,5 millioner (ca. DKK 78 millioner). Til perspektiv solgte Schalke 04 i 2021 deres tilsvarende LEC slot for EUR 26,5 millioner (ca. DKK 197 millioner). Ud fra gårsdagens salg på ca. DKK 255 millioner (for 80% af et LEC slot), som fremgår af artiklen, ser det hermed ud til, at værdien af LEC rettighederne er steget med ca. 300% (for 100% af et LEC slot) siden 2019. Ud fra denne handel tyder det ikke på, at der har været et fald i esports-rettighederne trods fald i mange andre aktiver det seneste år som følge af bl.a. højere renter.

Af linket til one-pageren ovenfor kan du også læse mere om Astralis’ øvrige franchise slots, herunder perspektiver på værdierne i Counter-Strike ligaerne Pro League og BLAST Premier.

HC Andersen Capital modtager betaling fra Astralis for en Digital IR/Corporate Visibility abonnementsaftale. /Kasper Lihn kl. 11:25 (redigeret 11:57) d. 28-07-2022.