fbpx

Annoncerer ny CEO

Facebook
Twitter
LinkedIn
Rasmus Køjborg

Rasmus Køjborg

HCA Capital Analyst

H+H International A/S meddelte tidligere på aftenen efter markedets lukning at selskabet er påbegyndt en proces, hvor den nuværende CEO Michael Troensegaard Andersen overgiver posten til 42-årige Dr. Jörg Brinkmann.

Den nye CEO kommer fra en stilling som managing director for den europæiske del af den australske producent af byggematerialer – James Hardie Industries Plc, ligesom han tidligere har været i ledelsen af Fermacell og Xella Group. Det kan være en forklaring på at Dr. Jörg Brinkmann muligvis først kan tiltræde sin nye stilling om 1 år – altså 1. marts 2023 – måske som følge af en konkurrenceklausul, eller i hvert fald en lang opsigelsesperiode.

Den nuværende CEO Michael Troensegaard Andersen har været på posten i 11 år, hvor omsætning og indtjening er vokset betragteligt, ligesom man har foretaget en række betydelige opkøb, som også har medvirket til at de seneste års regnskaber har været de bedste i selskabets historie. Michael Troensegaard Andersen vil forblive på posten til den nye CEO kan tiltræde.

H+H International ventes at offentliggøre sit årsregnskab for 2021 på torsdag d. 3. marts 2022. Du kan høre mere om hvordan det gik i 2021, og hvad vi skal holde øje med i 2022 når vi fredag d. 4. marts kl. 12.00 indbyder til event med ledelsen i H+H. Her vil CEO Michael Troensegaard Andersen og CFO Peter Klovgaard-Jørgensen præsentere tallene og svare på spørgsmål.

Tilmelding her: https://lnkd.in/gi2BF_Xn

#digitalIR#hplush

HC Andersen Capital modtager betaling fra H+H International A/S for en Digital IR/Corporate Visibility abonnementsaftale. /Rasmus Køjborg, CFA kl. 21.13 d. 28/2-2022