HC ANDERSEN CAPITAL

Markedsoverblik – Marts

HVOR KOM DET LIGE FRA?

Bo Overvad Chief Economist

Marts bød på en af de begivenheder, som ingen havde forudset på forhånd, nemlig en pludselig usikkerhed omkring bankerne i USA og Europa. Mange er gået så langt at kalde det en bankkrise, men det er jeg ikke enig i.  

I USA gik det galt for nogle mindre banker, som havde ekspanderet alt for kraftigt gennem de senere år, og som ikke havde styr på at håndtere et mismach mellem indlån og udlån. Årsagen til at det kunne ske, skyldes flere lempelser af reguleringerne af bankerne i USA, først gennem ophævelsen af Glass-Steagall i 1999 (som forhindrede bankerne i at blive for store) og for det andet Præsident Trumps deregulering af mindre banker i 2018. Generelt er de amerikanske banker velpolstrede og kan godt klare store rentestigninger, men har man ikke styr på driften, vil det automatisk gå galt. Det kan ikke udelukkes, at flere mindre banker vil blive tvunget til at fusionere eller lukke, men det bør ikke påvirke tilliden til sektoren.  

I Europa blev der igen skabt ny usikkerhed omkring Credit Suisse, der blev overtaget af UBS, primært fordi det ikke gennem flere år var lykkedes at rette op på banken. Her er der også tale om et enkeltstående tilfælde, som heldigvis ser ud til at være inddæmmet. Usikkerheden skyldes desuden, at den schweiziske centralbank valgte at tilgodese aktionærerne på bekostning af visse långivere, hvilket ramte obligationsmarkederne og kreditobligationer. ECB har heldigvis været ude og påpege, at det ikke er en fremgangsmåde de vil gøre brug af.  

Spørgsmålet er nu om ovenstående er tilstrækkeligt til at ændre centralbankernes ageren gående fremad? 

Fortsat ingen tegn på recession 
De økonomiske nøgletal er fortsat med at overraske positivt i marts måned. Globalt er det serviceindustrien der trækker læsset, mens fremstillingsindustrien halter bagefter. Serviceindustrien er markant større end fremstillingsindustrien, og samtidig noget mindre rentefølsom. Det er en stor udfordring når centralbankerne gerne vil dæmpe væksten. Så længe ledigheden er lav, jobs er rigelige og lønningerne stiger pænt, er der ikke meget der kan dæmpe forbruget.  

I både USA og Europa er arbejdsmarkederne fortsat meget stramme. Ledigheden er rekordlav og lønningerne er fortsat for opadgående. Derfor er risikoen for anden bølge inflation stigende, selv om råvarepriserne er på vej ned og forsyningslinjerne igen er etableret. Jeg tror på lavere inflation i andet halvår, men faldtakten bliver nok langsommere end hidtil forventet. Det er dog positivt, at inflationstallene fra producentsiden ser ud til at fald markant for tiden.  

Kina har fortsat lidt svært ved at få økonomien op i omdrejninger, de økonomiske tal for februar skuffede, og selv om centralbanken reducerede bankernes reservekrav med 0,25 pct., er det ikke tilstrækkeligt til at presse væksten op over de 5 pct., som er målsætningen for i år. Derfor er det sandsynligt, at der igen gennemføres yderligere finanspolitiske lempelser i den kommende tid.  

Centralbanker i dilemma 
Den europæiske centralbank hævede renten med 0,5 pct. point og den amerikanske med 0,25 pct.-point i marts måned, hvilket var som forventet. Pt. er der stor uenighed om de næste træk fra bankerne. FED siger selv, at de venter endnu en forhøjelse inden udgangen af 2023 og ECB er dataafhængig, men her bør man huske på, at ECB er langt efter FED mht. til forhøjelser.  

Kigger man alene på de makroøkonomiske forhold bør begge banker hæve renterne yderligere, det er den eneste mulighed for at medvirke til lavere vækst. Inddrager man derimod den seneste usikkerhed omkring banksektoren, som har været med til at stramme financial conditions, kan man godt argumentere for, at en pause på kort sigt kunne være rimelig, men hvordan vil det blive opfattet? Ved centralbankerne mere end vi gør, og vil det i så fald skabe frygt for nye bankkrak? 

Ser vi ikke yderligere eskalering inden de kommende møder, tror jeg, at vi vil se forhøjelser af renter på 0,25 pct. point begge steder.  

Den kinesiske centralbank ventes at fortsætte med at lempe reservekravene for bankerne, for på den måde, at få øget udlån og vækst. De er ikke udfordret af inflationen som i USA og Europa. 

Nye geopolitiske signaler 
Kina øger pt. deres indflydelse. De var som fredsmægler mellem Saudi-Arabien og Iran med til, at de diplomatiske forhandlinger blev genoptaget, og i konflikten mellem Rusland og Ukraine har de også forsøgt sig, men uden held. I begge tilfælde har de dog opnået fordele, for det første muligheden for øget billig import af råvarer, og for det andet større tilstedeværelse i områder, som de tidligere ikke kunne påvirke i samme grad. Det bør bekymre ikke mindst Europa, som hurtigt også kan stå i en konflikt med Kina, hvis USA og Kina skærper tonen imellem sig yderligere.  

April måned – fortsat volatilitet kan ikke udelukkes 
Mens vi i de sidste par måneder har haft megen fokus på risiciene ved investering i aktier, blev det obligationsmarkedet, der tog over i marts. Der har været meget store udsving gennem marts, og fortsat usikkerhed kan betyde fornyede udsving i løbet af april. De faldende lange renter har været positive for prissætningen af aktier, hvilket også ventes at være tilfældet i april.