
SP Group – Præsentation af Q1 kvartalsregnskabet 2023
SP Group offentliggør efter planen sit regnskab for 1. kvartal 2023 – onsdag d. 24. maj, og dagen efter – torsdag d. 25. maj har vi kl. 10.00 fornøjelsen at indbyde til en gennemgang af regnskabet med CEO Frank Gad.
De aktuelle forventninger til 2023 lyder på en omsætningsvækst på 5-15%, hvilket også var forventningerne i 2022. Konsensusforventningerne ligger ifølge Refinitiv med en omsætningsvækst i 2023 på 5%, altså i denne lave ende af selskabets egen guidance. Det skal dog bemærkes at der her kun er tale om et enkelt analytikerestimat. På indtjeningsniveau guider SP Group for EBITDA- og EBT-margin på henholdsvis 16-19% og 9-12%. Konsensus på EBITDA-margin lyder på 18,0%.
Disclaimer: HC Andersen Capital modtager betaling fra SP Group for en Digital IR aftale. /Rasmus Køjborg, CFA kl. 11:27 d. 27/04-2023