fbpx

Nexcom – Præsentation af H1 regnskab 2022

Nexcom – Præsentation af H1 regnskab 2022 26 AugustAug 2022 13:00 - 13:30 Europe/CopenhagenOnline Event

Nexcom – Præsentation af H1 regnskab 2022

Nexcom har for nyligt sikret sig ny kapital fra Strategic Investments A/S og PG Development ApS (eksisterende aktionærer), som har tegnet 1 million nye aktier i en private placement (DKK 3,00 per aktie) svarende til DKK 3 millioner. Desuden har Strategic Investments A/S og PG Development ApS en call option på at købe 4 millioner eksisterende aktier for DKK 0,25 per aktie af Nexcoms to største aktionærer Porteføljeselskabet ApS og Valore Capital Group (ejet af CEO Rolf Adamson). Udover dette vil Nexcom gennemføre en kapitaludvidelse på yderligere 1 million nye aktier (DKK 3,00 per aktie) inden for 30 dage fra d. 29. juli 2022. Denne kapitaludvidelse er 100% garanteret. Sammenlagt vil Nexcom modtage et bruttoprovenu på DKK 6 millioner (nettoprovenu på ca. DKK 5,5 millioner).

Samtidig har Nexcom konverteret DKK 1,5 millioner af selskabets lån med Formue Nord til aktier (500.000 aktier til DKK 3,00 per aktie) og indgået en ny låneaftale med en hovedstol på DKK 6 millioner, der skal afdrages løbende mellem 29. juli 2023 og 30. juni 2024 med en rente på 10% om året. Desuden konverteres lån for DKK 2 millioner fra bl.a. Nexcoms CEO og et bestyrelsesmedlem til aktier (DKK 3,00 per aktie).

I forbindelse med nyheden om kapitalfremskaffelsen og refinansieringen har Nexcom også nedjusteret omsætningsforventningerne til 2022 fra intervallet DKK 19,5-22,5 millioner til intervallet DKK 14-17 millioner. Uroen på de finansielle markeder har påvirket Nexcoms muligheder for at hente ny kapital til vækstinitiativer, hvorfor strategien er ændret, hvilket ventes at inkludere årlige omkostningsbesparelser på ca. DKK 10 millioner. På baggrund af omkostningsbesparelser fastholdes EBITDA guidance på intervallet DKK -5,7 millioner til -7,7 millioner.

Nexcom aflægger den 25. august regnskab for første halvår 2022. Dagen efter den 26. august kl. 13:00 kan du møde Nexcoms CEO Rolf Adamson, der vil præsentere regnskabet og give et indblik i selskabets seneste udvikling, refinansiering og kapitaludvidelse samt svare på spørgsmål fra tilhørerne.

HC Andersen Capital modtager betaling fra Nexcom for en Digital IR/Corporate Visibility abonnementsaftale. /Kasper Lihn kl. 15.25 d. 2/8 2022.

Deltag her

Du vil blive videresendt til en ekstern tilmeldingsside. 

Information

Nexcom – Præsentation af H1 regnskab 2022 26 AugustAug 2022 13:00 - 13:30 Europe/Copenhagen
Nexcom – Præsentation af H1 regnskab 2022 Online Event
Nexcom