fbpx
DS Norden - Præsentation af Q3 kvartalsregnskabet NovemberNov 05 2021 09:30 - 10:00 Europe/Copenhagen

DS Norden – Præsentation af Q3 kvartalsregnskabet

DS Norden offentliggør regnskab for 3. kvartal 2021 – torsdag d. 4. november. Selskabet har i lighed med en række andre aktører indenfor transport- og logistiksektoren oplevet en markant øget efterspørgsel i 2021. Det har bl.a. resulteret i en række opjusteringer af forventningerne til helåret der aktuelt lyder på USD 140-220 mio. i Adjusted Result.
Vi har fornøjelsen at invitere til en præsentation af regnskabet fredag d. 5. november 9.30. Her vil CEO Jan Rindbo gennemgå tallene og svare på spørgsmål fra publikum.

DS NORDEN er noteret på Nasdaq Copenhagen og har en børsværdi på 6,1 mia. DKK, og har været børsnoteret i det meste af selskabets 150-årige historie. DS NORDEN blev grundlagt i 1871, hvilket gør det til et af Danmarks ældste internationalt opererende rederier.

DS NORDEN opererer med en såkaldt Asset Light forretningsmodel, hvor langt størstedelen af selskabets ca. 500 opererede skibe lejes ind på enten kortere eller længere perioder, alt efter markedsefterspørgslen. NORDEN er inddelt i 3 forretningsenheder:

Asset Management som varetager leasing og ejerskab af tørlast- og tankskibe på kontrakter med over 2 års varighed og står for den langsigtede eksponering til de to markeder. De køber, sælger, leaser og tilpasser aktivt flådeporteføljen på løbende basis, alt efter markedsvilkårene, frem for langtidsinvestering.

Dry Operator, som er tørlastoperatør, og tilbyder globale transportløsninger til tørlastkunder, ved at matche laster som korn, træpiller og salt med skibe, der chartres ind på kortere perioder under 2 år.

Tanker Operator, som er tankskibsoperatør, og leverer transportløsninger til produkttankkunder globalt ved at matche laster, herunder benzin, jetfuel, diesel og brændselsolie med skibe, der chartres ind på kortere perioder under 2 år. Tanker Operator opererer tillige en flåde af tredjepartsskibs i en 100% ejet ”commercial pool”.

DS NORDEN har 11 kontorer på tværs af 6 kontinenter og er dermed en integreret del ad den globale råvarehandel.

Deltag her

Du vil blive videresendt til en ekstern tilmeldingsside. 

Information

DS Norden - Præsentation af Q3 kvartalsregnskabet NovemberNov 05 2021 09:30 - 10:00 Europe/Copenhagen