
Curasight – Præsentation af Q3 kvartalsregnskab
Torsdag d. 25. november har du mulighed for at møde CEO, Ulrich Krasilnikoff, og CSO, Andreas Kjær, når de præsenterer Q3 kvartalsregnskabet for Curasight. Der vil være mulighed for at stille spørgsmål live.
Curasight annoncerede det endelige resultat af udnyttelsen af deres warrantprogram i starten af oktober. Selskabet endte med at få tilført DKK 47,6 mio. før transaktionsomkostninger på ca. DKK 3 mio. Med kapitaltilførslen er selskabet ifølge CEO, Ulrich Krasilnikoff, velkapitaliseret til at fortsætte den igangværende udvikling af selskabets uTRACE og uTREAT produkter til henholdsvis diagnose og behandling af aggressiv hjerne- og prostatakræft.
Curasight AS er en biotekvirksomhed med fokus på at imødekomme behovet for forbedret diagnose og behandling af flere kræftindikationer. Virksomheden er fokuseret på at udnytte Positron Emissions Tomography (PET) billeddannelsesplatform rettet mod urokinase-type plasminogenaktivatorreceptoren.
Disclaimer: HC Andersen Capital modtager betaling fra Curasight for en Digital IR/Corporate Visibility abonnementsaftale.